Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Enden paa Sagen mod Ørsted.
Indstilling af sin Forfattervirksomhed. Derimod har han, af
Hensyn til sine mange og betydelige Embedsforretninger, at
indgive Ansøgning om Afsked fra sin Stilling ved
Pastoralseminariet.
Som det vil ses, maatte Ørsted siges at have sejret, men paa
haardere Vilkaar end han havde haabet, rimeligvis skærpede
efter Kaas’ Forslag. Den kongelige Skrivelse udstedtes allerede
den 21. September 1826. Irettesættelsen heri lyder saaledes:
„Din Afhandling i Juridisk Tidsskrift over det Spørgsmaal, om
den danske Kirkeforfatning behøver en omgribende Forandring,
har været Os mishagelig, fordi Vi deri finde en offentlig
Frem-stillelse af dine individuelle Meninger og Anskuelser, som Vi med
Hensyn til Genstandenes Beskaffenhed og flere
Omstændigheder ikke anse velpassende med din Embedsstilling."––Det
bifaldes derefter, at han, med de af ham angivne Undtagelser,
ophører med sin Forfattervirksomhed. Endelig strøs der
Sukker baade herpaa og paa Befalingen om at søge sin Afsked fra
Pastoralseminariet, med følgende Slutningsord: „Saaledes vil
det være Os behageligt at vide Dine Kundskaber udelukkende
forbeholdte Vor Tjenestes umiddelbare Tarv."
Baade Irettesættelsen og Afskeden fra Pastoralseminariet
maatte forekomme Ørsted haarde Tilføjelser. Men forgæves søgte
han om en Udsættelse ved at maatte enten holde endnu et
Kursus i Kirkeret eller blot saa meget som lade et halvt Aar
hen-gaa uden Forelæsninger og saa indgive Ansøgning. Her var
ingen Naade. Ansøgningen om Afsked skulde indgives straks og
blev „Allernaadigst" bevilget den 4. November 1826. Dette var
det eneste Punkt, hvor Offentligheden kunde skimte, at der var
foregaaet noget. Men Rygterne blev nedslaaede ved, at
Afskedsbegæringen var indgivet paa Grund af overvældende Arbejde i
Kancelli og som Generalprokurør og derfor ogsaa
„Allernaadigst" bevilget.
Paa eet afgørende Punkt derimod bevaredes den allerdybeste
Tavshed, det var angaaende Forpligtelsen til at ophøre med
Forfattervirksomheden. Denne indstilledes lidt efter lidt, og skøndt
enkelte gisnede svagt, at her maatte vistnok ligge noget under,
bevarede de indviede den betroede Hemmelighed trofast skjult.
Der var kun fire Medvidere: Kongen, Kaas, Ørsted og dennes
Broder, Hans Christian, med hvem han fra Ungdommen delte
alt, godt og ondt. Først mange, mange Aar efter kom det for en
Dag, hvor stort et Offer Anders Sandøe Ørsted (Fig. 55) havde
maattet bringe.
Det var maaske ikke tilfældigt, at Ørsteds Ansøgning om
Afsked fra Pastoralseminariet, skøndt paabudt ham allerede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
