Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortsat Strid. 193
døbt i denne Tro. Det lykkedes Lindberg (1832) at bevæge en
Fader til at benytte sit Barns Daab til saadan Laksefangst. Han
svarede „Nej!" da Stiftsprovst Clausen spurgte, om Barnet
ønskedes døbt; men Stiftsprovsten smuttede under og døbte
Barnet alligevel. Faderen indgav Klage herover, men der kom intet
Svar fra danske Kancelli.
Der var da ikke andet for, Lindberg maatte for Fanden gaa
til det yderste og sørge for, at Forargelsen fik sit berettigede
Udtryk ved et forargeligt Optrin, som man ikke kunde slippe
uden om. En ny Fadder fremskaffedes, der vilde svare Nej, og
undervistes om, at naar Stiftsprovsten desuagtet vilde døbe
Barnet, skulde han rive det fra ham og sætte sig til Modværge.
Denne kirkelige Handling foregik planmæssigt til et vist Punkt
og med det behørige Antal af opmærksomme Vidner. Men da
den mere verdslige Del af Handlingen indtraadte, og Fadderen
vilde brydes med Stiftsprovsten om Barnet, lod denne ham
simpelthen sætte ud af Kirken og — døbte derpaa Barnet. Dette
Optrin kunde ikke forbigaas i Tavshed. Der klagedes til
Kancelliet, Lindberg skrev glødende Artikler i Bladene. Kancelliet
maatte tage Stilling til det Skete. Efter Stemanns Indstilling fik
Stiftsprovst Clausen en Tilkendegivelse af Kongens Misbilligelse
af hans Adfærd. Fra den Dag vægrede han sig ved at forrette
Barnedaab paa den nye Maade, der stred mod hans Tro, og
overlod det til Kateketen at udføre denne Handling.
Samtidigt med, at Stemanns Reskript vandt denne Sejr, led
det et Nederlag paa et afgørende Punkt. Han maatte tilstaa, at
de kirkelige Love, som han havde krævet fuldt ud efterlevede,
ikke egnede sig dertil, idet han gik ind paa et Andragende fra
de københavnske Præster om at faa Ritualet forandret. Dette
viste sig imidlertid at være et endnu besværligere og mere Splid
vækkende Arbejde, end da Ørsted fra 1813 sammen med
Stiftsprovsten og flere havde arbejdet derpaa. Det overdroges nu en
Kommission af ansete Gejstlige at anstille Forsøget. Biskop
Mynster (Fig. 57) fik (1837) Paalæg om at samle det
udarbejdede og ligeledes inddrage Alterbogen under denne sin Behandling.
Han foretog i en ny Udgave af „Luthers lille Katekismus" de
sproglige Forbedringer at rette „Guds eneste Søn" til „Guds
eenbaarne Søn", „opfaren til Himmels" til „opfaren til
Himmelen" og „den Helligaand" til „den Hellige Aand". Lindberg
skrev i den Anledning en flammende Artikel: „Hvorledes
Biskop Mynster forvansker den christelige Tro."
Forgæves bevægede Mynster Frederik VI til (1838) at
ophæve Censuren over Grundtvig og ansætte ham efter eget
Ønske som Præst ved Vartov Stiftelse. Saadan Sagtmodighed gik
Bakkehus og Solbjerg 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
