Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Døden er den evige Søvn.
Heller ikke saadan Rædsel varede dog ved. Den afløstes af
Slaphed, hvor Sindet sløvet gled ned fra disse spidse Tinder
og sank i Dvale. Saa kunde det efter nogen Glemsomhed
pludselig ligesom vaagne, gnide Øjnene, se sig forundret om og se
sig gfad i en ren Tilfældighed, en Smule Solstraale, en Spurvs
Kvidren, et venligt Nik eller en opdukkende Erindring. Hvad
var dette? Ganske simpelt Naturens hærdende Lægedom, der
lærer En at blive nøjsom og haardfør som den. Kunne fryse i
Kulden, hentørre i Heden og dog sejg og ubrudt leve Livet. Thi
Livet er som at stride sig frem i vekslende Vejr, i Regn, i Sol,
i Storm og Støv. Det hjælper at følges som Venner paa Vejen,
støtte, oplyse, opmuntre hinanden, naar det kniber. Men selv
efter den mest afvekslende Dag med Møje og Held, med Sorg
og Glæde, med Suk og Sang, smager dog tilsidst, naar Natten
kommer, Hvilen, Søvnen lige vederkvægende. Den milde, bløde
Favn, hvori man synker hen, mens Livet lønligt lukkes, Savn
og Smerte stilles, og Sjælen gemmer, glemmer, hvad den var.
Hvad er Døden andet end Sjælens Hvile efter Livet? Naar
alt kommer til alt, maaske Livets højeste Lykke. Vi nyder den
jo hvert Døgn som Nattesøvn og regner det for et af de største
Onder ikke at kunne opnaa den. Hvorfor da frygte den som
Livssøvn, som Død? Søvn er Forsmag paa Dødens Gode. Som
Baggesen saa smukt udtrykte det i sit Digt til Søvnen:
Eneste blandt Edens Saligheder,
Som blev levnet os i Livets Nød,
Som jeg daglig længselsfuld tilbeder,
Søde, korte, tidt gentagne Død.
Døden er Livets Ven. En hjælpsom og trofast Ven. Ganske
med Urette er den frygtet og ilde omtalt af Mennesker. Ingen
anden Ven er saa hensynsfuld, beskeden og taktfast som den.
Den gaar En aldrig i Vejen. Med Rette gengiver Baggesen den
gamle romerske Vismands Ord:
Død! du mig forfærder ikke.
Tryg jeg vandrer Livets Vej.
Er jeg der, er du der ikke,
Og or du der, er jeg ej.
Det var denne Opfattelse af Døden, som en rolig Betragtning
af Naturen førte til, og som derfor oprindelig var fælles for
Bakkehuskresen. Den fandt sit simple smukke Udtryk i
Digterens Ord, der hurtigt blev hele Samtidens trøstende Skriftsted:
O, venlige Grav, i din Skygge bor Fred,
Din tavse Beboer af Sorgen ej veed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
