Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Interessen for Oldtiden paavirker Opfattelsen af Døden.
rede Dagens Kurs med lutter græske Benævnelser. Phøbos
Apollon og hans Vogn og Plekter samt alle Muser, Gratier,
Parnas og Helikon maatte holde for, fra Sol stod op, til Vognen
sen Aften kom i Stald. Ægteparret paa Bakkehus, der snart
ikke paa Vers kunde kaldes andet end Baucis og Filemon, saa
venligt til. Det var jo Rahbeks gamle Filolog-Benævnelser, der
nu kom til Ære, og Kamma, der gennemgik Græsk med sit
yngste Barn, Poul Møller, glædede sig som han over
Lektiernes Indhold.
Disse nyvakte, stærke Interésser for det gamle Norden,
Jødeland og Grækenland, som de nye Tanker havde opfostret, fik
imidlertid — foruden deres øvrige Virkninger — en betydelig
Indflydelse paa Tidens religiøse Opfattelse og Syn paa Døden.
De fremmede, uensartede Bestanddele paaheldte den begyndte
Udvikling en opløsende Syre.
Man var naaet til at se Døden som den evige Søvn. Heri
havde den livsvarmende Tanke om Gud som et kærligt Forsyn
ikke endnu medført nogen afgørende Forstyrrelse, skøndt det
laa nær at slutte fra Forsyn til Udødelighed. Man nøjedes med
at huse begge Forestillinger — evig Søvn og Udødelighed —
som to hyggelige Rum ved Siden af hinanden i Ens nye trygge
Bevidsthed om Forsynets kærlige Verdensstyre. Men nu kom
der de nye Bestanddele til: Sværmeri for Fortids Syn,
Nordboernes, Grækernes, Jødernes, det sidste endda hos Grundtvig
tilsat med Tro paa Djævel og Dommen. Det var formeget. Alt
dette kunde umuligt forenes i en og samme Bevidsthed. Der
maatte foregaa en Opløsning, en Omdannelse. Denne viste sig
i den af Forsynslæren vakte Tro paa Udødelighed.
Tiden var opvokset under Enevælde og gennemsyret deraf.
Dens Gudsbegreb var formet herefter. Den nye Opfattelse af
Gud som Forsyn var nu ved at afløse den gamle af Gud som
blot Hersker og Dommer. Ganske som i Danmark den oplyste
og milde Enevælde havde afløst den vilkaarlige. Men Gud og
Konge var dog som fordum fremdeles enevældige, hvem man,
netop jo naadigere og omsorgsfuldere de var, skyldte at vise
alle de gamle, tilbørlige Hensyn. Den Pension, den Efterløn,
som nu den nye Forsynsgud viste sig villig til, i Form af
Udødelighed, at skænke fortjente Undersaatter ved deres Afgang, var
en skøn og herlig Naadegave. Men den maatte derfor ogsaa
betragtes og behandles som saadan. Livet selv var en Naadegave,
den eneste Tak herfor, man kunde yde, var at vise sig
pligtopfyldende heri til det yderste. Naadigt paaskønnede Gud
ogsaa stundum dette ved at forlænge det for de pligttro. Ganske
som Kongen lod en veltjent Embedsmand blive i sit Embede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
