Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Oehlenschlägers Opfattelse af Døden.
Har du ej seet mig med de hulde Smaa
I Sommer ofte her ved Porten staa
Ved Sprinkelværket (Fig. 67)? Saae du ej din Søn
Med sine Børn at gøre tavst en Bøn ?
Tilgiv, vi ej kom ind til dig i Aar!
Jeg seer ej gerne Børn paa Kirkegaard.
Endnu blot nogle Ord til den anden Skygge, som holder sig
svævende over Graven, og er en afdød Veninde af ham. Hun
tog sig selv af Dage for nogle Aar siden, og synes at blive glad,
da han lover at bringe hende Martsvioler. Saa forlader han
lettet Kirkegaarden, idet han overgiver sig til sin
Hverdags-opfattelse af Død og Kirkegaard:
Det luftige, det blege Syn forsvandt,
Og Maanen skjuler sig bag Skyens Kant.
Farvel du skumle Kirkegaard! Tilgiv,
Jeg dig forlader, Livet elsker Liv.
Naar jeg er død, maaske du mine Ben
skal gemme bag en oprejst Kampesten.
Da mangen Vandrer standse vil sin Gang,
Paa Graven se og tænke paa min Sang.
Nu iler jeg til Mennesker igen.
Den sunde Sjæl er altid Livets Ven,
Det vinker mig, det aabner mig sin Skat.
Og nu, min gamle Kirkegaard, god Nat!
Med en sjælden Aabenhjertighed har Oehlenschläger her
ærlig gjort Rede for sine skiftende Stemninger hele Kompasset
rundt. Det kan derfor ikke forundre, naar han Aaret efter —
ved sin Ven Lægen, O.H.Mynsters Grav — udtaler en ny,
stik modsat Opfattelse, at den Døde straks er indgaaet til et
højere, saligt Liv.
Elysium! fra dine Lunde
Ser han venlig til de kære ned.
Stands min Taare! Kan du da misunde
Englene sin Salighed?
Han vedblev — som vi siden skal se — hele sit Liv saaledes
at flagre omkring det Grundsyn, han inderst nærede, og herved
røbe, at det ikke fuldt tiltalte ham.
16.
Ligeoverfor alle disse vekslende Stemninger virker det
næsten velgørende at møde Oehlenschläger paa et andet Omraade,
Døden vedrørende, hvor hans Indtryk har fæstnet sig til en klar
Opfattelse, og han ikke længer er blot Digter, men er bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
