Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 Grundtvigs Angreb paa Oehlenschläger.
den alvorlige Eftertanke over sit eget aandelige Forhold til Gud
som hans Tjener paa Jorden, at han lægger mere Vægt paa at
glimre, vinde Ære og Bifald end at opløfte sine Brødre til Guds
Tilbedelse i Aand og Sandhed."
„Jeg veed, at De og mange andre anse mig for en Sværmer og
Fanatiker; men De kan tro mig, jeg er det ikke. Er Livet en
Farce, som ender, naar Dødens Tæppe falder, da har jeg
storlig Uret; men det har ingen Nød, jeg er vis i min Sag. Give Gud,
De var det samme! En renere og stadigere Glæde skulde da
opfylde Deres’Hjerte, en højere Aand besjæle Deres Sang, og De
ved Deres sjældne Evner vorde et skinnende Lys for Tusinder
af Deres Brødre, som sove i Dødens Skygge og vanke ustadige
paa de vilde Veje."
Med stor Varme og forholdsvis Maadehold i Formen havde
Grundtvig her røgtet sit Hverv som den af Gud kaldede
Dommer, der irettesatte en Frafalden. Det hørte med til dette
overlegne Stade, at han ikke, som andre maaske kunde finde rigtigt,
først søgte at sondre mellem deres forskellige Syn, men straks
inddrog, hvad han vilde af Oehlenschlägers og erklærede
dennes bedste Stemning omsat i fast Overbevisning, lutret for alt,
hvad ikke havde Rod i Kristendommen, for sit Standpunkt. Det
var derhos en Svaghed, der dog tillige gav ham Styrke, at han
ikke klart udtrykte, hvad det var, han krævede af
Oehlenschläger: At ophøre at være Lystspildigter, eller at give en skarpere
Karaktertegning, eller at blive Salmedigter. At Oehlenschläger
var gaaet tilbage som Digter, var utvivlsomt. Men hvad Grunden
hertil var, kunde være vanskeligt at afgøre. Grundtvig selv
havde for nylig paastaaet, at det kom af, at hans Opfattelse af
Nordens Oldtids Forhold ikke var haardsindet nok. Dette vilde
næppe kunne have hindret Tilbagegangen hos Forfatteren. Nu
havde Grundtvig faaet et nyt Sværmeri: Den gamle Lutherdom
og Djævlelæren. Manglen af denne Form for religiøs Alvor
blev derfor nu givet som Forklaring paa Oehlenschlägers
Tilbagegang som Digter. Denne Forklaring var endnu mindre
sandsynlig.
Men hvad værre var, den blottede en Mangel hos Grundtvig
selv og hele hans uklare Blanding af Asabegejstring, Digtekunst
og Kristendom. Thi var virkelig Oehlenschläger gaaet tilbage
som Digter, fordi han ikke ejede den rette Kristentro, saa var
Brevet en efter en Myg affyret Kanonkugle. Ja, hvad værre var,
det var gudsbespottelig Tale. Thi var det virkelig Tilfældet, at
Oehlenschläger manglede den rette Kristentro og derfor efter
Døden vilde blive Djævelens Bytte, saa var dette Hovedsagen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
