Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamma Rahbeks Udvikling. 259
saa hun ikke, og ønskede ikke heller at drage ham fra sin
virkelige Moder. Slig Adskillelse er næsten som Dødens. Men
Kærlighed er stærkere end Døden. Hun omsluttede ham i
sine Længsler og Bønner for ham, at Gud vilde bevare ham
god.
Men nu alle de andre, der stod hende nær, hvad kunde hun
være for dem? Dele deres Interesser og hjælpe dem til at
være ærlige mod sig selv. Var dette ikke blot Egoisme og
Selvovervurdering? Nej! ikke, naar hun passede paa og først og
fremmest var ærlig mod sig selv og beskeden. Det at være
ærlig og beskeden var vistnok i Slægt med Kærlighed, det
virkede baade paa hende selv og paa andre saa befriende. Naar
man selv eller andre blev for ilter, overdreven eller usand,
saa virkede et Par Draaber deraf ganske som Stænk Vand
paa et altfor hedt Strygejern, saa det spruttede og blev atter
brugbart. Akkurat ligesom Vand paa altfor soltørrede Planter,
de rejser sig og grønnes. Intet Under, at man døber med Vand.
Menneskesindets Daabsvand er Latter ad sig selv og andre.
Den er Beskedenheds og Ærligheds Udtryk. Kærlighedens
Forfrisker og Selvfornyer.
20.
Det var en stor Glæde for Kamma Rahbek, da Onkel Job
blev ansat som Kapellan ved Frue Kirke i København, nu
kunde hun til Stadighed høre hans Prædikener. Disse gjorde
Lykke i København og samlede en stor og trofast
Tilhører-kres om ham. Ogsaa dette glædede naturligvis hans Veninde.
Selv mærkede han, at han voksede med de nye Forhold, han
vandt i Klarhed og Fasthed.
Der var to Tilhørere, der opmærksomt lyttede til denne
Forandring. Den ene var Grundtvig. Han var en Søstersøn af
Mynsters Stiffader og havde som „Slægtning" besøgt ham
engang i Spjellerup fra Udby, hvor han dengang var Kapellan
hos sin Fader. „Vi fik," — skriver Mynster — „skønt der kom
andre Fremmede, dog Lejlighed til et Par Timers Samtale,
som aldeles ikke opbyggede mig. Samtalen handlede mindst om
religiøse Genstande, men fornemlig om Poesi og de græske
Tragedier, og jeg havde rig Anledning til at forundre mig over
den Kækhed, hvormed han dømte om Ting, han aldeles ikke
kendte ... Jeg fik virkelig ikke mindste Lyst til en nærmere
Forbindelse."
Men i Slutningen af 1812, da Mynster i nogen Tid havde vir-
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
