Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Virkningen kunde spores i fornyede Frihedskrav i næsten
alle europæiske Lande. For Danmarks Vedkommende viste
dette sig i Ønsket om Folkets Tilsyn med Statsstyreisen, et
Ønske, som Frederik 6. imødekom ved Indførelsen af
raad-givende Stænderforsamlinger. Anders Sandøe Ørsted blev af
Kongen udnævnt til „Kommissarius" for de første af disse, et
Valg som København udtrykte sin Glæde over ved i den
Anledning at illuminere.
Naar Frederik 6. besluttede at oprette Stænderforsamlinger,
var det for en stor Del af Hensyn til det Røre, som Uwe
Lomsen faa Maaneder efter Julirevolutionen havde vakt ved at
udgive et meget dristigt Flyveskrift. Han var paa Rejse fra
København, hvor han havde været Kontorchef i det
slesvigholstenske Kancelli, til sin Fødeø Sild, hvor han skulde tiltræde sit
nye Embede som Landfoged. Undervejs udgav han i Kiel,
opildnet af Efterretningerne fra Frankrig, et lille Skrift, hvori han
krævede en fælles Forfatning for Slesvig og Holsten og deres
Adskillelse fra Danmark. Skriftet vakte overordentlig Opsigt
og fremkaldte en Række af andre Flyveskrifter for og imod.
Det udkom i November 1830, men Regeringen handlede
hurtigt. Den 23. November blev Forfatteren fængslet og tiltalt, og
i Maj 1831 dømt fra sit Embede og til et Aars Fængselsstraf.
Men allerede den 13. Januar 1831 havde Kongen befalet det
danske Kancelli at udarbejde et Forslag om Indførelse af en
Stænderforfatning, et Arbejde, hvorpaa A. S. Ørsted med Iver
tog fat, og hvor hans og Stemanns Meninger oftere stødte
sammen. Folkemeningen tog instinktmæssig Parti for Ørsted, og
det var Glæden over, at Valget var faldet paa denne og ikke
paa Stemann, der gav sig Udtryk i Illuminationen i København.
Den umiskendelige Forbindelse mellem
Stænderforfatningens Indførelse og Uwe Lornsens Optræden fik for
Almenheden i Danmark en afgørende Betydning. Paa en og samme
Tid stilledes den offentlige Mening efter længe at have ligget i
Dvale overfor ikke blot eet, men to store Spørgsmaal, om
Frihed og om Nationalitet. Dette sidste Spørgsmaal var kort
forinden blevet rejst i en anden, men for Samtiden ny og
æggende Form, idet der under den i Danmark siden 1813 naturligt
herskende Misstemning mod Sverige, som med Vaaben havde
søgt at tilegne sig Norge, med eet havde lydt helt nye Toner,
da Oehlenschläger ved Universitetsfesten i Lund af Tegner var
bleven hyldet som Nordens Digter. Den gamle Følelse af at
være tre Brødrefolk var herved paany vakt til Live.
Det var umuligt andet, end at disse to Spørgsmaal om Frihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
