Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
sted vilde kunne have sagt: „Det gaar fortræffeligt altsammen.
Gæren virker, som den skal. Ved den dannes Sukker, og dette
omsættes til Vinaand og Kulsyre, hvis Bobler gør Dejgen
porøs." Og det var just dette, der foregik.
Thi skøndt alle var misfornøjede, og alt syntes blot Kritik,
saa foregik der en indre, sund Hævning over det hele. Det
var ikke blot Stenen i Bunden, der fik Strømmen til at rejse sig.
Folket selv udvikledes. Thi al denne Kritik i den forhen saa
klæge og eftergivende Folkemasse gjorde med Nødvendighed
Dejgen porøs. Den skilte Hoben ad i Partier og i Enkelte,
tvang de forstandige til Eftertanke, til at tage Standpunkt, blive
sig selv. Den gød Vinaand i Mening og Udtryksmaade, skabte
en Presse, der var paa Højde med den rent literære Dannelse
og istand til jævnt at udbrede Næringsværdier, ægge til
Selvsyn, hindre at Folkedejgen blev dødbagt, hvis pludselig Varme
indtraadte. Og Hævningen og Selvforstaaelsen strakte sig
endnu videre opefter, til Kongen selv. Han indsaa, at det
Sukker, hvorfra Kulsyren og Vinaanden skrev sig, ikke tilkom
ham alene, men Folket i sin Helhed. Han besluttede sig til at
skænke Folket den attraaede frie Forfatning. Dette skulde
ske i 1848, Firehundredaaret efter at den oldenborgske Stamme
havde besteget Tronen. Hans uventede Død allerede den 20.
Januar 1848 afbrød imidlertid Udførelsen af dette hans Forsæt.
Christian 8.s Regeringstid var af mangfoldig Betydning
for Udviklingen i Danmark. Det var en Tid, hvor Folket
plagedes og led af Voksværk i alle Ledemod, men under hvilken
ydre Utilpashed der foregik en sund og stærk Vækst.
Tydeligst gav denne Udvikling sig til Kende i Literaturen, hvor
Guldalderens ældste endnu levede, samtidigt med at dens yngste
naaede til Blomstring og Modenhed. I Tiaaret 1840—50 lader
paa Aandslivets Omraade de første sikre hjemlige Skud af det
nye Livssyn, som Naturforholdet havde fremkaldt, sig klart
og umiskendeligt til Skue. Lad os iagttage disse nøjere og i
Overensstemmelse med vor valgte Plan se dem fra et
Bakkehus’ Synspunkt.
Bakkehus stod jo, som vi veed, endnu, og Brødrene Ham
udlejede det efter Fortids Skik til Sommerbeboere. I Sommeren
1842 flyttede J. L. Heiberg derud. Samme Aarstid for 40 Aar
siden havde han ved sit Komme som Dreng dertil først
vakt og siden skuffet saa mange Forhaabninger hos de nye
Ejere dengang, Rahbek og Kamma. Noget lignende gentog sig
nu i det mindre, idet Heiberg ikke kom alene, men ledsaget af
sin Hustru og sin Moder Fru Gyllembourg, og en af Ejerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
