Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Vi har tidligere set Følgerne af dette hastige Skridt. Just som
han havde vundet Skakspillet og skulde til i Ro at udforme
den religiøse Forstaaelse, han var naaet til, gik hans egen
voldsomme Natur over Optugtelsen. Synet af den uregelrette
Trekant : Djævelen, Luther og Familjen Clausen, virkede paa ham
som en ildrød Klud og gjorde ham vild. Han styrtede frem
imod, hvad der tirrede. Da han næste Aar 1826 kunde overse
Følgerne, havde han i sit Stormløb mod Faderen, Stiftsprovst
Clausen, frasagt sig sin Stilling som Kapellan ved Frelsers
Kirke, og for sit Stormløb mod Sønnen paadraget sig selv en
Mundkurv. Hermed syntes hans Virksomhed baade som
kirkelig Talsmand og som Saxos Fortsætter at være forspildt.
De lod sig kun slet forene med at være under Politi-Censur.
Dette højst ubehagelige Udfald var en tung Lære og en haard
Skole. Ikke tungere og haardere dog, end hvad sundt var for
hans ejendommelige Natur. I de følgende tretten trange Aar
indøvedes han rent udvortes i Selvbeherskelse, og det bedste
i ham fik Lov til stille at gro og modnes. Han udvikledes fra
sær til vennesæl, fra en kirkelig Globister til Lysseer. Hertil
bidrog ikke lidet den milde Behandling, han mødte, især fra
oven. Kongen lod ham fremdeles beholde den aarlige
Understøttelse som Historieskriver, bekostede tre Studierejser for
ham til England, hævede Censuren 1838 og ansatte ham endelig
1839 som Præst ved Vartov. Personlige Venner, der delte
hans kirkelige Syn, stod ham bi. En af dem, Pastor Gunni
Busk, der havde arvet en betydelig Formue, tilbød ham sin
Hjælp og skaffede ham saaledes de fornødne ydre gunstige
Vilkaar til i Ro at kunne udføre sit ypperste Arbejde, den storladne
Salmedigtning, der udkom 1837—41 under Navn af
„Sang-Værk til den danske Kirke".
Ved Christian 8’s Tronbestigelse var endelig Grundtvigs
lange Opdragelsestid omme. Kongen havde aabent Øje for hans
eiendommelige Begavelse og satte Pris paa hans politiske
Opfattelse, at den oplyste Enevælde var den bedste Regeringsform.
Dronningen (Fig. 9) beundrede ham og delte hans religiøse Syn.
Ved deres Sølvbryllup den 22. Maj 1840 — der med Flid lodes
ubemærket af det misfornøjede, frisindede Parti — hædredes
den nys fra Mundkurv befriede med Ridderkorset af
Danne-broge. Selv nærede Grundtvig Haab om at bevæge Kongen til
at ændre Sorø Akademi og af dets Midler oprette en „Højskole
i Soer", der skulde være Midtpunkt for folkelig Oplysning,
ved hvilket han selv som Saxos Fortsætter, Danmarks
folkelige Historiker og Skjald hørte hjemme.
Alt dette var til en Begyndelse endnu blot Forhaabninger og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
