Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Kom, som du vil! Jeg veed det vist,
Du selv har sagt, at her og hist
Du kendes vil paa Røsten,
Den Røst, hvorved trods Verdens Larm
Os Hjertet brænde kan i Barm
Og smelte hen i Trøsten!
O, lad mig i min sidste Stund
Det høre af din egen Mund,
Som Aand og Liv kan tale,
Hvor rart der er i Himmerig,
Og at du Stol har sat til mig
I dine lyse Sale!
Før Døden med sin Istap-Haand
Gør Skel imellem Støv og Aand,
Bortvifter Hjertets Varme.
Indslumre skal jeg da med Lyst
Som Barnet ved sin Moders Bryst
I dine Frelserarme.
Det rent menneskelige, det naturlige og den danske Form
for dette giver sig tilkende i denne Salme paa mange Maader.
Først i den ærlige Vedkenden sig af Dødsfrygt. Dernæst i den
jævne Troskyldighed, næsten Uærbødighed, hvormed
Frelserens Nærværelse omtales. Udtrykket „Broder sød" er maaske
ikke ramt lige i Nutidens Tonefald, men Tanke og Ord som
disse
Kom i den sidste Nattevagt
I en af mine Kæres Dragt
Og sæt dig ved min Side!
de griber enhver Nordbo om Hjertet og smelter ved sin
hjemlige Inderlighed. For en Sydbo vilde de kunne lyde stødende
og formastelige. Og endelig ikke et Ord om Synd, Anger,
Omvendelse, Straf og Dommedag. Dette er ikke et Kætteri hos
Forfatteren. Ikke en Indsigelse fra en højere Moral mod en
Gud, der vilde straffe sit eget Barn evigt; hvorfor havde han
saa skabt det? Nej, det er en barnetryg, artigglad Forvisning
om, at alt det Udenoms har Far selv sørget for, en nem
Forstaaelse, som Grundtvigs religiøse Stade tillader og medfører.
For ham er Trosbekendelsen i Orden, Jesu eget Ord udtalt ved
ogsaa hans som enhver andens Daab, ved Altergang og ved
hver almindelig Gudstjeneste, det gyldige Frimærke til Himlen,
er tilstede.
I denne Grundtvigs kirkelige Opfattelse rummedes inderligst
det mest fortættede Udtryk for hans Folkelighed. Denne
mageløse Opdagelse om det lille Ord fra Jesu egen Mund, som det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>