Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
maalet for Danske og Frændefolk, og den maa hos hver enkelt
Mand og Kvinde give sig Luft i fælles jublende Folkesang og
Menighedskor.
Der var da god Mening i, at Præsten ved Vartov, som nys
havde faaet dette lille Kald ovenpaa sin lange Mundkurvstid,
ikke lod sig nøje hermed, eller blot med Kongens og
Dronningens Naade, eller med at gøre Lykke som Foredragsholder
for Damer, men blev Folketalsmand for Frihed, for
Moders-maalets Ret og for Skandinavisme og søgte at samle al denne
Virksomhed i det ene: At virke for sand Oplysning. Ægte
Lysseer som han var, maatte dette forekomme ham saa nemt at
forstaa, nu da han paa Højdepunktet af sin Udvikling tænkte
derover ude paa Bakkehuset. Der kunde ikke være Tvivl om,
at han — stor som Skjald og stor som Taler — dog var størst
som Historiker. Thi ingen andre havde som han fattet, talt,
sjunget om Aanden i Historien, sporet den hellige Aands Vej
deri.
Ved et underligt Sammentræf stod Danmarks anden store
Lysseer samtidigt paa sit Højdepunkt, Hans Christian Ørsted,
der kort efter udgav sin „Aanden i Naturen". Begge havde de
gjort deres store Opdagelse i 1820’erne, og begge skinnede de
i fuldeste Glans i Aartiet 1840—50. Begge var de Lysseere —
lyse Sind, der med Glæde og Begejstring saa mod Lyset og
med fuld Kraft kæmpede for Lysets Sejr. Eftertiden har let
ved at se den slaaende Lighed mellem disse to Danmarks mest
danskprægede Lysbringere i det 19de Aarhundrede. Begges
Livssyn var Solskin paa bølgende, sommerfrodig Mark, begge
saa de den i Tilværelsen virkende Kraft som Lys og Varme.
Men for deres Samtid stod de som afgjorte Modstandere.
Thi hver af dem saa Tilværelsen fra sin Side, den ene fra
Natursiden, den anden fra den menneskelige Aandsudviklings
Side. Det Lys, som den ene saa og søgte at faa til at skinne
klarere, maatte da forekomme den anden ensidigt og fejlagtigt,
thi det var tændt i Tilværelsens forkerte Ende. Men dette var
Synd, thi herved lod Modparten Lys og Varme gaa til Spilde,
hvad enten det nu var ved at vise Interesse for Sirius og
Mælkevejen, der ikke var noget for Mennesker, eller for Kætterbaal
og Helvede, der heller ikke var for Mennesker. Ogsaa Formen
af hele Tilværelsens det store Lys var de uenige om. Den ene
mente nemlig, at det var helt og lige. Den anden paastod
derimod, at det havde faaet to Knæk, det første ved Adams og
Evas Syndefald, hvorved den tidligere Tilstand brødes og meget
ondt, ja selve Døden, kom ind deri; det næste ved Kristi
Komme til Jord, hvorved det tidligere Brud for en Del rettedes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
