Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
ter. Men hvad han nu herved havde vundet, var netop, hvad
han fra Barnsben havde set op til og et Liv igennem savnet.
Født paa Landet havde han lært at værdsætte det, at eje Jord
og at regnes blandt Egnens ypperste Godtfolk. Men han havde
lige fra Barn af, senere som Huslærer paa Langeland og
derpaa i København hørt til de smaa, de tjenende, Affaldet.
Forgæves havde Naturen som Modvægt udstyret ham med en
overdreven Selvtillid og Selvfølelse. Forgæves slog han løs med
Djævlelæren og gennemheglede som Dommer. Der laa Savn i
hans Drabelighed. Inderst inde følte han sig som den oversete,
Undtagelsen, der stod udenfor Kresen, den med Grund
upaa-agtede. Nærede han Tvivl i saa Henseende, saa mindedes han
daglig om, at han kun var en „Bogorm" og fattig som en
Kirkerotte.
Og han vilde dog saa gærne eje. Ikke for at eje og samle
mere. Men netop for at give. Lyse for at bringe Klarhed og
Varme til andre, til de mange. Selve hans store Opdagelse, hans
Livs Bedrift, var et Udtryk for dette hans egentlige Selv. Han
havde opdaget Genvejen forbi Biblens lærde Hindring til
Troens sprudlende Væld, hvorfra han nu glad uddelte i Sang og
Tale kvægende Gammensdrik til høje og låve. Han havde fra
den Stund følt en indre Glød tændes, først i svag Lue overfor
en lille Kres af Tilhængere. Saa voksede Skinnet og gav Skær,
Kongen og Dronningen forstod ham. Saa lysnede det højt,
synligt for og beundret af flere, paa Skamlingsbanken, paa
Studentertogene, ved Nordisk Højtid, i fælles Kamp for Folkets Sprog
og Ret. Men bestandig dog inderst inde hos ham selv en bedsk
Smag af Fattigdom, der altid maatte’kræve Betaling og tage
mod Gaver. Et Redskab, der udlejedes og brugtes og nød
Anseelse derefter, men ikke var noget selv.
Og saa havde han nu pludselig ved denne Kvindes Kærlighed
vundet alt det, han et helt Liv havde følt Savnet af og Hunger
efter. Velstand, Rigdom, Uafhængighed, virkelig Anseelse, og
alt dette i sin herligste Form: En Herregaard med glimtende
Fløje, og Borgfruen til Hustru. Intet Under, at han var
ellevild af Glæde og henrykt som en Dreng, der første Gang
læser Ingemanns Romaner. Det summede for hans Øre med
Borg, Borgfrue, ædelt Blod og Adelsskjold, alt maatte latterligt
overdrives af lutter Begejstring. Og først og fremmest maatte
det alt ifølge gammel Vane straks paa Vers og betroes Alverden.
Et betegnende Digt skrev han i disse Dage paa Rønnebæksholm
under Indtryk af denne Egns Minder for ham selv, lige fra da
han i Udby Præstegaard sad paa Barnepigens Skød, og hun
fortalte ham om alle Egnens Herregaarde og Mærkværdigheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
