Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Ved denne Lejlighed blev der blandt andet overrakt ham en
Gave fra danske og norske Mænd og Kvinder paa 7000 Rdlr. til
derfor at grundlægge en folkelig Højskole, der skulde bære
hans Navn. Grundtvigs Færd blev af ikke faa lastet som
Udslag af Mangel paa Mod. Hans levende Udmalinger baade i
Salmer og i Tale af Døden og dens Frygtelighed blev vendt mod
ham selv som Udtryk for overdreven Frygtagtighed. Herved
maa dog billigt erindres, at han selv jo dog kom til Byen hver
anden Uge et Par Dage ad Gangen og udsatte sig for Smitten.
Han boede under disse Besøg hos Præsten Brandt i dennes
Sommerlejlighed paa Gamle Bakkehus, og her var ved det
ene Besøg en af Beboerne i Nabolængen lige død af Kolera, og
en anden laa syg deraf i Lejligheden under Brandts.
En Hovedbevæggrund til hans Færd maa sikkert søges i hans
Bekymring, ikke paa egne Vegne, men for sin Hustru. Denne
vilde nemlig hver Gang følge ham, men belastede derved hans
Følelse af Ansvar og Ulyst til at udsætte ogsaa hende. Herved
fremkaldtes Slagside i hans eget Pligtbegreb. Men hvorledes
man end vil bedømme Forholdet, een Ting syntes klart at
fremgaa, at netop Parrets lykkelige Samliv truede med at frembringe
Sprækker og muligt hidføre Brud i Kresen af hans tidligere
Interesser.
Døden er et af de paalideligste Bud, der altid personlig
besørger sine Forretninger. Grundtvig havde troet at sikre sin
Hustru ved at blive med hende paa Rønnebæksholm i
Koleratiden. Den indfandt sig, da alt atter var fredeligt, hos Parret
selv, just da Lykken var fuldkommen, og hun for et Par
Maaneder siden havde skænket ham en Søn. Hun døde den 9.
Juli 1854.
Grundtvig var dybt nedbøjet over Tabet. Men paa den
religiøse sunde Maade, der udgjorde et af de mest
karakteristiske Træk i hans Personlighed og viste Styrken af hans Livskraft
og Lyssyn. Han fortvivlede ikke, blev ikke ubændig eller
opgav alt. Men i stilfærdig Selvbesindelse, Bøn, Samtale med
Gud søgte han ind til Livskilden i sig og fandt Trøsten og
Forklaringen. Da han sidst var nedslaaet af en uventet Modgang,
saa vi, at det indre Svar blev af en næsten humoristisk Form:
„Vær ikke bedrøvet over, at du ikke blev kongelig Historiograf.
Jeg gør dig til guddommelig Historiograf." Et Stænk af samme
overlegne Gladsyn og næsten skelmske Medforstaaelse laa der
i Svaret nu: „Jeg tog hende fra dig, thi I var altfor lykkelige.
Du kunde ikke taale saa megen Lykke, og tog Skade deraf.
Den fulde Lykke faar I først, naar I hos mig ses igen." —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
