Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Men der maatte komme bitter Bund i hendes egen inderste
Forstaaelse: Jeg ejer intet uden Kærlighed.
Vi veed ikke noget om, hvor langt hun er gaaet i saadan
nagende Selverkendelse. Vi veed kun, at den paa et vist Punkt
atter maa have lukket sig og draget Hinde over sig. Hun var
naaet til sin Personligheds Grænse, og Sundheden i hendes
Natur bød selv Stop. Hertil bidrog vistnok ikke lidet, at hun
for længere Tid skiltes fra Ingemann, saa at der fik Lov til at
gro mild Vemod over Erindringen om ham. Hertil bidrog
fremdeles de øvrige Begivenheder i Aaret 1818, der, som vi
erindrer, bragte Sorg og Forsoning i Sindene paa Bakkehus,
bortrev Oehlenschlägers Søster, Brøndsteds Hustru, Mynsters
Broder, førte Brøndsted selv og hans lille Græker fra
Danmark, og paatvang Mynster det overmenneskelige Hverv af
lutter Gæld at skabe Udkomme for hans Broders Enke og talrige
Børn. Alt sligt stemmer til Alvor og gør ældre. Kamma
Rahbeks anden Ungdoms Opbrusning var omme. Hun havde faaet
en Belæring i Ydmyghed og vundet to nye uopnaaelige
Forbilleder pekuniært at se op til: Ingemann og Mynster.
Bakkehusets Ror lagdes usynligt om. Fra 1820 blev det de kære
unges Tempel, Børnenes Hjem, den tilbagevendte Ingemanns,
Poul Møllers, Møhls og hvad de alle hed i Studenterforeningen,
hvor Rahbek nu for tredje-fjerde Gang blev ung paany og slog
som en Fisk i Vandet.
Kamma Rahbeks kloge og velmente Raad til Ingemann —
at give sig i Kast med Virkeligheden — var, just da alting
tegnede saa godt, med eet kørt fast. Det var paa en Maade
Kongen, der var Skyld i den sidste Standsning. Det blev i hvert
Fald ham, der tog fat, hvor Kamma Rahbek var bleven afbrudt.
Og han fortsatte i hendes Aand, men med endnu rigere Midler.
Han bekostede en toaarig Udenlandsrejse 1818—19 til
Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien, under hvilken den unge
Mand var utrættelig i at opsuge Indtryk og gengive dem i
Digtform. Og da han var kommen hjem igen og var bleven
Bibliotekar i denne herre Studenterforening, hvor Luften var usund,
især for en Forfatter af „Masaniello", saa var det atter Kongen,
der maatte hjælpe. Aaret efter at han havde hjulpet Grundtvig,
Saxos Fortsætter, bort fra Byen til Præstekaldet i Præstø for
at der kunde falde lidt Ro paa ham, kom Turen til Ingemann.
Om det var Ingemann selv, der alene var i Stand til at opnaa,
hvad han søgte, eller om Mynster anbefalede ham, eller om
ikke den højtagtede Svigerfader hjalp mest, eller det maaske
var Hensynet til Etatsraad Mandix’ ligesaa agtværdige Datter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
