Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
— Den store Mester kommer,
Som smelter Sjæl og Sind.
Han sidder ved Hjertegruben,
Han seer i Sjælene ind.
Og har i Hjertedybet
Sit Billed klart han seet,
Saa glædes den høje Mester —
Saa er hans Gerning alt skeet.
I September 1861, da han var 72 Aar gammel (Fig. 28),
skrev han et sidste Digt, som han kaldte „Den
hemmelighedsfulde Port". Han har selv fortalt Omstændighederne,
hvorunder det blev til. „Han sad i Løvfaldstiden i sin stille
Havestue ved Sorø Sø og havde atter fremtaget til mulig Udgivelse
det første Udkast til sin Levnetsbog". Hans Haar, der, da han
var Barn, havde været ganske hvidt, men i Ungdommen var
bleven brunligt, havde atter antaget Barndommens Farve. Hans
Tanker havde det samme. Uvilkaarligt traadte
Barndomsminderne i Forgrunden, Livet i Torkildstrup Præstegaard. Og,
uden at han ret veed af det, bliver Minderne til et Digt :
Thi nær ved Kirkens Ringmur,
Hvor Præstegaarden staar,
Skjult Mindernes Alfer hviske,
Hvad hemmeligt til mig naaer:
Hver Krog i hine Stuer,
Hver Gæst, som glad drog ind,
Hvert kærligt Blik, der til mig fløj,
Jeg gemmer i stille Sind.
Hvad skønt jeg saa i Legen,
Fremglimter end med Lyst ;
Og Sjæle, jeg har elsket,
Jeg hilser med kærlig Røst.
Dig hilser jeg, min Vugge,
Med Hegn af Hav og Sund;
Imens min Sol mod gyldne Hav
Nedruller mod Aftenstund.
Det var der, at Præsten i Stubbekøbing, Clausen, da han
engang var i Besøg, havde sagt til ham, at der vilde enten blive
en stor Mand eller en stor Gavtyv af ham. Den Spaadom havde
han aldrig glemt. Den havde fulgt ham Livet igennem som et
Orakelsprog, en Gaadetale, der ventede sin Løsning. Var han
da bleven en stor Mand, en Gavtyv eller ingen af Delene? Det
sidste. Han var bleven Digter. Hvad havde han digtet om?
Den evige Verdensplan, saaledes som han havde opfanget den
gennem sin Indbildningskraft og sine Længsler. Hvad var der
heraf bundfældet i ham selv? Overbevisningen om, at vort Liv
Bakkehus og Solbjerg. II 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
