- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Anden Bind /
150

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150

Storkors og Gehejmekonferensraad, til Fader. Naadigt svarede
Frederik den 6. den lykkelige Fader, der rørt takkede Hs.
Majestæt for alt dette: „Ja, det tænkte jeg jo nok, at han vilde
blive til noget, naar han havde løbet Hornene af sig."

I Maj 1821 — førend Poul Møller var kommen hjem fra
Kina og maaske kunde faaet ham ind i Studenterforeningen —
rejste Dr. phil. Carsten Hauch paa en Studierejse, der kom
til at vare over sex Aar, for at sætte sig ind i Middelhavets
Dyreverden.

Rejsen gik over Paris, hvor han opholdt sig et Aar, hørte
den berømte Naturforsker Cuvier og studerede de store
Samlinger i „Jardin des plantes". I Sommeren 1822 drog han
gennem Sydfrankrig til Nizza, hvor han tilbragte den følgende
Vinter ivrigt sysselsat med Studiet af Middelhavets
Dyreverden. Disse Studier hemmedes dog mere og mere af et
Ildebefindende, der ytrede sig i heftige Smerter i det venstre Ben.
Tilsidst blev Smerten saa uudholdelig, at han maatte afbryde
sit Arbejde for at søge Lægedom hos forskellige bekendte
Læger og ved Badesteder i Italien. Ondet forværredes dog stadig.
Forgæves opholdt han sig i Sommeren 1824 paa Ischia og
brugte Badene dér. Meget medtagen kom han i Efteraaret til
Neapel.

Her var han saa heldig at træffe en Landsmand, en i Neapel
bosiddende dansk Købmand Jean Dalgas, der i Forening med
sin Hustru tog sig med største Omhu af ham og reddede ham
fra Undergang. Den første Hjælp bestod i at faa den syge bragt
ud af en underfundig italiensk Læges Vold, der havde faaet
ham til at bo i sit Hjem og udset ham som sit sikre Bytte.
Dalgas skaffede ham Tilladelse til under den danske
Generalkonsuls Bortrejse for længere Tid at maatte frit bebo et Par
Værelser i hans prægtige Villa udenfor Byen og plejes af hans
gamle paalidelige Tjener.

I vidunderligt skønne Omgivelser, midt i Luksus og Pragt,
med en Have udenfor hvilken Orangerne glødede, og hvorfra
selv ved Midvinter Sommerluft strømmede ind, med Udsigt fra
sit Vindu over Golfen til Sorrento og det blaalige Vesuv til
Venstre, dissløret om Toppen ved Dag og om Natten lysende med
en svag Flamme, aabenbaredes ham her et nyt Livsbilled. Det
var vidt forskelligt fra det forrige med Blomster i Græs,
Domkirketoner, Fløjfjeld, Maaneglans og Oehlenschläger. Her
var vidunderskønt. Udsigt, Indtryk, Lys, Lugt, Luft, Klang
dirrede af Skønhed, aandede Nydelse og Velvære, lo ad
nordisk Snesjap og hengemt, dovnet Troskab. Alt sligt var borte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/2/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free