Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
tog ham da med Interesse og Deltagelse som noget Lovende og
Mærkeligt. Inden Juli Maaned 1827 var omme, havde han
kongelig Bestalling som Lektor i Fysik, Kemi og Zoologi ved
Sorø Akademi.
7.
Nu var Øjeblikket kommet for ham selv til at opfylde nogle
af de spændte Forventninger. Det skete imidlertid ikke. Han
skuffede tværtimod næsten alle, vistnok sig selv med. Det
usalige hændte nemlig, at han paany droges ind i sin gamle
Trylle-kres, — Fløjfjeldets — Oehlenschlägers, — hvor han af lutter
Begejstring, gammel Pligt- og Troskabsfølelse glemte sine nys
fattede Beslutninger om Blidhed og Overbærenhed mod alle,
sprang frem foran Geledet — som paa Tømmerpladsen 1807,
Langebro 1816 og i Tylten 1818 — for at værne den
forurettede og kækt lange ud mod den, der øvede Uret. Der var
ham slet ingen Tvivl: Han maatte ile til Hjælp for
Oehlenschläger, hvem nu J. L. Heiberg angreb ligesaa uretfærdigt,
som Baggesen tidligere havde gjort det.
Denne Optræden af Den, af hvem man havde ventet noget
ganske andet og selvstændigt betydende, maatte virke slappende
og nedslaaende paa den almindelige Spænding. Hans Venner i
begge Lejre indsaa det og bedrøvedes. Thi den Virksomhed,
han her indlod sig paa, vidnede maaske om hans gode Hjerte,
men laa ikke ret for hans Evner og blev derfor kun et Bevis for
Ubetydelighed og Mangel paa Selvkritik. Hauch havde vistnok
en delvis Forstaaelse heraf. Naar han ikke desto mindre indlod
sig herpaa, var det, fordi hans bedste Følelser tilskyndede ham,
og denne hans indre Lødighed blev ogsaa tilsidst det, der
afgjorde Kampens Udfald og bragte ham Sejren trods
Modstanderens Overlegenhed.
Literært set har Striden Interesse. Men i den personlige
Udviklings Historie i Danmark har den en endnu større Betydning,
idet den under en tilsyneladende blot rent literær Forhandlings
Form — Striden om Forholdet mellem Form og Stof i
Digtekunst — blotter noget af det, der inderst laa Tiden paa Hjerte,
den selvstændige Uafhængigheds Tilblivelsesret, Forholdet
mellem Skranke og fri Vækst. Jævnsides med denne literære Strid,
og uadskilleligt flettet ind i den, gik den store politiske Strid om
Forholdet mellem Enevælde og Folkefrihed, den religiøse om
Kirkens aandelige Tvangsret, den blot menneskelige om den
enkeltes Vækstmaade, det store Naturspørgsmaal om alle Arters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
