Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
gave. Lad os danne en Lytteforbindelse med de voksende
Højdepunkter i begges personlige Udvikling, og samtidig høre efter
Bruset af deres literære Strid, alt i den Hensigt om muligt at
opfange og fatte Grundtonen i deres faldne og deres blot traadløst
udtalte Ord, og i det Haab gennem den herved opfangede Klang
at kunne genfornemme Personlighedernes dirrende Vækstklang,
ane den skabende Forbindelse mellem den enkeltes Grundtone
og den deraf frembrydende Personligheds Klangfigur.
Opgaven er spindelvævsfin og sitretynd. Næppe to vil
opfange ganske ens det samme. Men Forsøget er alligevel
fristende, fordi vi her have forholdsvis mange Holdepunkter:
To højtbegavede udprægede Mænd, hvis Sammenstød og hvis
Synsmaader før og efter dette for en stor Del ere os
bekendte. Vi maa naturligvis ikke vente at kunne faa høre
Tiden rinde, Væksten vokse. Men idet vi vove os ind i
et ubekendt Land, Spørgsmaalet om hvorledes
Vækstforholdet var i den nye Art Personligheder, der dannedes i Danmark
under de gunstige ydre Vilkaar, tør vi haabe at blive visse
betegnende Stemningsdirringer var, der have Værd som vejledende
og muligt pege paa Livsregler. Vi vente ikke at kunne udgranske
det ubekendte Rum mellem Tone- og Lyssvingninger, men
haaber dog at faa Grænsen for vor Opmærksomhed og Iagttagelse
en Kende udvidet, skimte Omrids af Kendingsmærker og Regler
for aandelig Livsvækst.
Medens Hauch havde været udenlands, havde Heiberg, som
tidligere fortalt, gennemløbet en underlig Bane. I Aaret 1817
var han bleven Doctor philosophiae for en latinsk Afhandling
om den spanske Skønliteratur. Saa søgte han først forgæves at
blive Diplomat, men opnaaede ved Mynsters Hjælp
Rejsestipendier til Paris, hvor han besøgte sin landsforviste Fader og
desuden hørte Forelæsninger af Naturforskeren Cuvier samt
studerede i Jardin des Plantes.
Under dette Studium mødtes Heiberg og Hauch, da denne
1821 kom til Paris. Men snart efter skiltes atter deres Veje.
Hauch drog til Italien, Heiberg hjem til Danmark, blev
Lektor i dansk Sprog og Literatur ved Universitetet i Kiel, hvilken
Stilling han dog atter opgav i August 1825, vendte tilbage til
København, blev forelsket i den ganske unge Jomfru Pätges
og skrev sine første Vaudeviller, der ikke mindst ved hendes
Optræden i „Aprilsnarrene" gjorde stormende Lykke. Da
„Recensenten og Dyret" ikke slog an, tog Heiberg den straks
tilbage, men skrev til Forsvar en Afhandling om Vaudevillen som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
