Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
han uden Vanskelighed kunde sørge for Børneflokken, ogsaa
for Frederik — Fritz som han i Hjemmet kaldtes — der nu
skulde opholde sig i Hovedstaden, hvor der var dyrt at leve.
Her vidste han straks at gøre sig gældende under de nye
Forhold. Der gik Ry af ham, man vidste, at han var „Digter".
Aaret havde af saadanne bragt fire store og tolv smaa
Profeter, mellem hvilke sidste Fr. Paludan-Müller regnedes. Alene
herved aabnedes efter Datids Forhold alle Døre for ham i de
Krese, hvor han ønskede at optages. Men han vandt Hjerterne
tillige. Han var en usædvanlig smuk Yngling, høj, slank, med
fine, regelmæssige Træk, dybe, ildfulde mørkeblaa Øjne og
lysebrunt krøllet Haar. Han var derhos i høj Grad
letbevægelig, baade aandelig og legemlig; munter, livlig, kaad, vindende,
glad i Selskab, en ivrig Danser og Løve paa Baller saa vel i
København som Odense og Aarhus. Og Hjertet var ligesaa
bevægeligt som Aand og Fod. Det fløj som Fjerboldt mellem ham
og baade unge og ældre beundrende Kvinder. Det var saa godt
som aldrig hjemme, men evigt ude i Forelskelser og
Smaafor-lovelser.
Han var med eet Ord et Pragteksemplar af Datidens
Ung-domsideal, der var blevet bevidst siden 1820, den glade
Student. Poul Møller havde i „En Students Eventyr" beskrevet
„Den krøllede Frits", Christian Winther havde besunget hans
ædle Stamme, der evigt skal staa. Paludan-Müller var selv den
krøllede Frits, baade af Navn og af Gavn. Han var ubestridt
Idealets ypperste Legemliggørelse, der lettelig i ydre Optræden
overgik sin Aarsfælle, den ranglede Digterklods Hans
Christian Andersen, og i Øjeudtryk, Vid og Aandrighed endnu mere
scenevant gik forud for yngre Aarganges spinkle Spire, Søren
Kierkegaard.
Andre vilde have været udsat for selv at fanges og blive
hængende i en af de mange Fangearme, som Livet her udstrakte mod
ham. Christian Winther blev et af de smukkeste Eksempler
paa en af dem, der lod sig fange og blev staaende paa dette
Udviklingstrin, nøjet med hvad han havde faaet Syn for: Den
sjællandske Natur og den danske Kvinde. Træffende har han
tegnet sig selv og sit Stade i disse Linjer:
Den, som har Visen digtet,
Det er en dansk Student.
Men Lykken ham har svigtet,
Og Verden Ryggen vendt.
Og al hans Trøst er Sange,
Der stige fra hans Bryst,
Naar ensomt han maa gange
I Skov, i Dal, paa Kyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
