Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
om at gøre Gavn. Dette underlige Utyske, uskyldigt at se til
som et nyttigt Nøgle Uldgarn, men stikkende til alle Sider som
et sammenrullet Pindsvin, trillede med eet hver Fredag ind i
Enevældens hidtil fredede offentlige Liv og Hjem.
Det vakte den største Bestyrtelse. Et giftigt Udyr af hel ny
Art. En Skifting, en underjordisk Broder lagt i Stedet for
Heibergs forsvundne „Flyvende Post". Underholdende! Fanden
til Underholdning! Den modbydeligste Bagtalelse og Ondskab
sat i System, Snigmord paa hæderlige Mænds gode Navn og
Rygte uden Mulighed for Forsvar. Saaledes lød Dommen. Men
samtidig lød der en anden, der heller ikke var til at tage fejl af.
Enhver maatte vide, hvad der stod i Bladet. Det støttedes
øjensynligt af mange og kyndige, det læstes af flere, og dets Vittigheder
gentoges af alle, enten højlydt eller i Smug med gottende Latter.
Det var en ny Magt, en hemmelig Regering, der hensynsløst
udpegede sine Ofre og slæbte dem bort. Som under den store
franske Revolution de dødsdømte førtes paa aaben Vogn fra
Fængslerne til Retterstedet, saaledes kørte Korsarens Kærre
hver Ugedag nye Uskyldige bort til at miste gode Navn, Ære
og Liv, ikke under medfølende Deltagelse af Tilskuerne, men
tværtimod under deres Latter. Og det Uhyggeligste var, at alt
dette var Brodermord som Kains paa Abel, Danske paa
Danske, men hemmeligt af unavngivne, af nærstaaende, der vidste
Besked og løj, saa det lignede. Det hele betød en Revne, en
Grundbrist i Enevælden, et Indblik til et indre Samfundsonde.
Under saadanne Forhold var det naturligt, at netop Folkets
bedste, der som Paludan-Müller og Søren Kierkegaard fuldt
forstod, hvor dybt Ondet ståk, ilede til Hjælp for personlig at
raade Bod derpaa ved at vedkende sig, hvad de mente.
Men just dette, at det var Enevælden, der var i Fare, og at
denne, skønt den var den stærkeste, ikke kunde ret faa Ram
paa de unavngivne Forfattere, men maatte nøjes med at straffe
deres Straamænd, just dette gav det hele, fra Frihedspartiets
Synspunkt set, et ændret Skær. Frihedsmændene og
„Korsaren" havde paa et langt Stykke Vej fælles Sag. „Korsaren"
var da ikke blot hadet og foragtet, men tillige af andre velset
og beundret. Som den selv tilfreds udtrykte sin Betydning:
„Tordnen renser Luften; Korsaren ligesaa."
Naturligvis forfulgte Regeringen Bladet (Fig. 46) paa alle
Maader. Numre blev beslaglagt, de vekslende Straamænd dømt.
I Somren 1843 fejede Højesteret det hele Straamandsvæv tilside
og dømte Goldschmidt som „formentlig Redaktør og Udgiver af
Korsaren" for fire beslaglagte Artikler til 6 Gange 4 Dages
Fængsel paa Vand og Brød foruden livsvarig Censur og 200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
