Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
af Sønderjylland der ønskedes tilbage, svarede Regering,
Rigsdag og Tillidsmænd næsten enigt: Kun hvad Tyskland maa
antages villigt til at afstaa. Medens man i Frankrig fejrede
Indlemmelsen af hele Elsass-Lotringen ved først taknemligt at
mindes de Døde, fejrede man i Danmark og Sønderjylland
Udsigt til Genforening med bramfrit og beskedent Maadehold.
Til Paludan-Müllers Tiltale: „I Lykkelige, nu faar I det hele
uden Sværdslag, blot ifølge Afstemning, thi fra Dannevirke af
vil de sikkert gerne alle med," lød nu Folkets Svar: „Du er for
hildet og gammeldags til at forstaa os. Fuld og fri Stemmeret
fortolker vi af Hensyn til vor sydlige Nabo og trofaste Ven,
som vi ønsker ikke at krænke, nu da han er i Nød, "saaledes:
Vi agter ikke at mindes vore Faldne fra Dannevirke, Isted og
Sankelmark. Til dem siger vi: Slumrer sødt og pas jer selv.
Vi har ingen Brug for eder. — Ligeledes frabeder vi os
Afstemning af Folk, der af „egen Interesse" maatte foretrække at
blive danske. Alle saadanne udelukker vi og ønsker kun
Genforening med dem, hvem Tyskland anerkender for danske.
Kun herved er Betingelse for varig Fred givet." —
Paludan-Müller: „Tror I da paa en varig Fred?" — „Ja!" — „Slutter I
dette fra den nys endte Verdenskrig?" — „Ja!"
Som det vil ses, har det danske Folk ikke givet
Paludan-Müller Medhold i hans Tydning af, hvad det tænkte og vilde.
Folketanker er imidlertid ofte endnu vanskeligere at blive klog
paa end det enkelte Menneskes. Maaske vil et senere Slægtled
dømme anderledes om vort Slægtleds Svar og om den Højning
i Kultur, der har frembragt det. Vækst i den enkeltes og et
helt Folks Tankegang synes at foregaa gennem
Selvmodsigelser. Vort Slægtleds Kultur vil da maaske engang vejes og findes
for let, og Ligevægt kun opnaaes ved — som da Adam Homo
og hans Vægtskaal sank ned mod Fortabelse — at hans Fylgje
som Modvægt kaster sit Naadebrev i den anden Skaal.
— Paludan-Müller døde efter et Par Dages Sygdom den
28. December 1875 og blev begravet paa Asminderød
Kirkegaard ved Fredensborg. Skøndt det var paa Aarets mørkeste
Tid og i Strid med alle hans Regler og Vaner, naaede han dog
i Døden fra sin trange Bolig i Hovedstaden op til sit kære
Sommerhjem, Fredensborg.
Om hans udgivne Digte har der, som vi har set, lydt
forskellige Domme, ud fra højst forskellige Dommere, der ikke altid
forstod ham. Om hans uskrevne Digt, hans personlige Færd,
kun kendt af faa, er der bevaret en Dom af en enkelt Kyndig,
der, fordi han var ham aandsbeslægtet, forstod ham. I 1865
skrev den 74-aarige Hauch til H. C. Andersen: „Paludan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
