Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
holdt det desuagtet Livet, maatte det ufejlbarligt gennemgaa
Nutidens Børnesygdomme, idet det vilde blive udstillet og
rundrejst, der vilde gaa Politik deri, og det vilde blive udrørt
som Revygrin. Først saaledes afjasket vilde det, hvis det
bestod Prøven og bevarede sit Væsen, faa Lov til i Stilhed at
virke efter sin Bestemmelse, tænde indre Liv og Kraft,
fremkalde Selvstændighed og Personlighed.
Den Personligheds Bakterie, som Nutiden er saa
opmærksom paa og paa Jagt efter, — man spejder efter den i
Mikroskop, søger at afsie den ved Alkoholforbud, gøre den
indbringende til Brug i Fagforeninger, og partivis hytte og
bevare den stemmefed til Valgbrug — den var endnu ukendt i
Enevældens Dage. Smitten fik da Lov til uhindret at brede
sig. Det nye Livssyn var som Digtekunstens Barn hjemmevant
og velset allevegne. Thi Digtekunsten selv var alles Hjertebarn
og Kæledægge. Intet Under. Den var jo Folkets egen, dets
udtrykte Billed, dets Trøster i Nød, dets Haab og dets Glæde.
Selv den enevældige Konge saa med samme Øjne paa Barnet,
naar han red det forbi. Hvidhaaret, rødkindet og munter
tiltalte det ham. Han klappede det rørt og gav det attraaet Pynt,
naar det sang for ham ved Kongefest.
Under slige Forhold havde da det nye Livssyn fra ganske
lille af sin Frispas. Det fik Lov til at løbe om overalt og
indnynne og indynde sine nye Tanker og sit Smitstof. Hvilken
Smittekilde og Rugekasse var ikke gamle Bakkehus i sin Tid!
Det knyttede Slægtled til Slægtled, spandt Overgangene
sammen, bandt Danske til Norske, ja vovede endog at opelske
og huse Republikanere. Og læg saa Mærke til, hvordan
Digtere og Digtekunst var filtret ind allevegne, saa at det hele
Samfund hang sammen som Ærtehalm. Usynlig virkede det
Nye, saa at tilsidst alle Former for aandelig Virksomhed var
indvundne. Nemmest gik det med Lægerne, der let indsaa,
at Glæde er sund og en Drikkevise humørrensende. Lige fra
Rahbeks ældre Ven Tode ned til den bekendte Læge Ole
Bang, tegnede sig en lang Række, vidt forgrenet ud til
Siderne, af dygtige Læger, der dyrkede og anvendte
Digtekunst som et godt Husraad, mindre voldsomt end
Aarelad-ning, af Virkning omtrent som fordelende Urter.
Men ogsaa Jurister, Naturforskere, Filosofer, Teologer, alle
maatte med. Til dette store Opbud krævedes der betydelig
større Styrke end Digtekunsten alene kunde stille. Snildt
toges da kvindelig frivillig Hjælp i Tjeneste. Nu gik det rapt fra
Haanden. Det er næsten forbløffende at se, hvor det nye
Livssyn ved Kvinders Hjælp vandt Udbredelse og Velyndere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>