- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
12

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

Han maatte paa eengang være Digter, Pligtmenneske,
Selvplager, forfaren i alt, Filosof og gudindviet Tænker, og dog
intet af alt dette helt, men ligesom afknækket i flossede Brud
med Splinter, der passede smærteligt ind mellem hinanden,
tjenligt til Mosaikforbindelse. Alt dette omflydt og baaret af en
Fremstillings Trang og Evne, let og lys som solklar Luft, glad
ved det mindste og dog rede til at stuves med Bredde og tunge
Kunstudtryk. Endelig og ikke mindst med en Sans til at skelne
mellem Gud og Kirke, erhvervet og udviklet ikke blot som
Tilskuer ved Livets Væddeløbsbane, men ogsaa som Deltager deri,
reden af brændende Lidenskab, Gud til Ære; men derhos
endnu med et sidste bebrejdende Blik til Dommeren selv: „Har
Du Ret til at spore og ride en Sjæl til Døde?" Og alt dette
maatte være udstillet, saa at det tiltvang sig enhvers
Opmærksomhed, i alle Tonearter, ligefra ligegyldig Ugidelighed til
hjertevarm Inderlighed og til taarefødt Isnaals Udtryk ved
et Fallitbos Opgør: „Jeg vil kun Redelighed."

Den Magt, der leder Udviklingen, bestemte sig virkelig til
at lade det hele besørge alene ved en Enkelt. Denne Enkelte
blev Søren Kierkegaard.

Som givet var, maatte Tildannelsen af et saa sammensat
Redskab kræve flere Slægtled. Søren Kierkegaard forstaas
først ret gennem sin Afstamning. De to Hovedtraade i hans
Sjælebund var nedarvet Tungsind og Lyssind, begge i sjælden
kraftig Form og gennem Slægtled tilsatte og styrkede med et
religiøst Islæt, der gav dem næsten udvortes Udtryk som
Forbandelse og Forjættelse. Sindsrammen herom dannede en baade
fra fædrene og mødrene Side gennem Aarhundreder afsat sejg
Udholdenhed og Virkekraft, parret med skarp Iagttagelse, lunt
Snille, og saa paa eengang stædig og dog villig Tilpasningsevne,
alt saaledes som det stille var groet og aflejret hos jydske
Bønder vest for Højderyggen. Som øverste Lag endelig en gennem
Omgang med Faderen og Udplantning i uvante
Hovedstadsforhold hidset Forstandsdrift og Trang til kraftspændt
Aands-brug.

Hans Fader, Mikael Pedersen Kierkegaard, fødtes 1756 i
Sædding, et Par Mils Vej øst for Ringkøbing Fjord. Mikaels
Forældre var for saa vidt nogenlunde vel stillede, som
Faderen, Peder Kierkegaard, havde en af de to Gaarde i Fæste,
der begge kaldtes „Kirkegaard", fordi de i fordums Tid var
skænket til Kirken og nu tilhørte Præstekaldet. Moderen,
Maren, var en Gaardmandsdatter fra Stengaard i Sædding
Sogn. Men de havde mange Børn, Mikael var den fjerde blandt
ni Søskende. Der maatte slides haardt for Udkommet, thi Jor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free