- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
24

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

synes da samtidigt at have fjærnet dem indbyrdes. Henrik
Lunds Dom maatte naturligt blive: Mikael Kierkegaard er,
siden han dumt opgav sin Forretning, mere og mere bleven en
stivsindet og stædig Særling. Stakkels lille Ane, der skal døje
ham til daglig! Gud veed, om selv hendes gode Humør kan
holde det ud!

I de første femten Aar af Ægteskabet stod Styrkeprøven
mellem hans barske Tungsind og hendes milde Lyssind under
nogenlunde lige Vilkaar. Hver især holdt tappert ud. Hans
Mangel paa Forretninger og deraf følgende stadige Nærværelse
i Hjemmet medførte, at han blandede sig i alt og blev en streng
og vanskelig Herre. Men samtidigt udvidedes Aar for Aar det
hende nærmest underliggende Omraade, idet Børneflokken
stadigt forøgedes. I Tidsrummet 1797—1809 fødtes ialt seks Børn,
hvoraf de tre første var Døtre, der i særlig Grad maatte synes
at henhøre under Moderen. Tilsammen dannede de en Slags
Forgreninger paa Ledningsstammen, saa at naar det faderlige
Lyn slog ned fra oven, dette uvilkaarlig fordeltes og lettere løb
sig mat.

Det gik ikke Mikael Kierkegaard bedre i hans hjemlige
Paradis med Hustru og tre Smaapiger, end hans Stamfader Adam
i hans med Hustru alene. Slangen nærmede sig og fristede
med forbuden Havefrugt. Det var paa Østergade i deres nye
Hjem, at Fristeren viste sig, vistnok allerede fra første Færd i
sin svedne Skikkelse som hans afdøde Hustrus Broder Mads
Røyen. Æblet, der vistes, var skønt og godt at faa Forstand
af. At flytte ud til Hillerød i den dejlige Natur, lige sund
for Hustru, de tre smaa og for ham selv, som Middel mod
hans Tungsind. Hvor vilde han ikke kunne studere i Fred
herude baade i Biblen og i den tyske Filosof Christian Wolffs
saa tiltrækkende Skrifter, vinde øget Klarhed over Guds
Væsen, Guds Naade og Grænsen mellem Godt og Ondt! — Mads
var kendt derude og kunde vistnok skaffe ham en god Lejlighed.

Ak ja. Vist var Mads kendt herude og kunde skaffe
Lejlighed, men ikke blot til Bolig, men til Fristelse, til Fald, til Brud
mod Guds Vilje, til fornyet Kundskab om Grænsen mellem
Godt og Ondt, men fra den forkerte Side. Næppe var nemlig
Mikael Kierkegaard med Familje 1803 flyttet til Hillerød,
næppe havde alle, store og smaa, lært ret at nyde Naturen, og
Glæden holdt sit Indtog i Form af en første Søn (den
senere Biskop Peter Kierkegaard), førend Mikael sad fangen i
Fristerens Garn. Han og Svogeren vandrede saa længe rundt i
den smukke Natur, saa paa de værdifulde Grunde og gode
Ejendomme til passende Pris, indtil Naturen gik over Optug-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free