Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
teisen, og han selv i Kompagni med Svogeren om at opkøbe
Ejendomme og Grundstykker for at sælge dem videre med
Fordel. Uden at klare sig det helt, sad han snart atter, trods
givet Løfte, dybt inde i Forretning, den af ham afsvorne
Forretning. Mads og Mikkel, hvad havde I dog for!
Det synes at have taget nogen Tid, førend han fuldt indsaa
sit Fald og sin Brøde. Han var jo gaaet frem i Disputérkunsten
siden sidst og har maaske forsøgt at forsvare den Synsmaade,
at han vel havde opgivet sin tidligere Hosekramhandel, men
derfor ikke al anden Handel. Dog, hans skarpe Forstand
kunde i Længden ikke afvise, at Forretning er Forretning, og selv
Handel med Ejendomme var at friste Gud og drage Straffen
over sig. Efter et Par Aars Forløb flyttede Mikael Kierkegaard
atter fra Hillerød ind til Østergade og havde tvættet sine
Hænder fri for Ejendomshandel. Og Gud viste fremdeles sin Naade
mod ham, saa at alt syntes tilgivet. Paa Østergade fødte hans
Hustru ham endnu to Sønner, saa at Lejligheden her nu blev
for lille. Efter den sidstes Fødsel April 1809 købte han sig da
i Juli Maaned samme Aar en Ejendom til egen Beboelse,
beliggende ved Nytorv. Dette var tilladeligt, ingen Spekulation. Her
blev han boende i henved 30 Aar, indtil sin Død.
En varig Følge af Opholdet i Hillerød blev hos begge
Ægtefællerne, baade den tungsindige og den forhaabningsfulde, en
bevidst og inderlig Kærlighed til Naturen. Den gik i Arv til
alle Børnene. Denne Naturglæde ytrede sig rørende hos de
gamle, efterhaanden som Børnene voksede til, i en Omhu for,
at i hvert Fald disse saavidt muligt skulde tilbringe en
Maanedstid af Sommeren hos Slægt og Venner paa Landet.
Umærkeligt havde Moderens Lyssind her vundet en betydningsfuld
Sejr. Frigjort for Tungsindets Tryk hjemme sværmede den lille
Flok, hun havde værnet som smaa, hver Sommer løsslupne og
glade ud til Hillerød, Buddinge og andetsteds for at indsuge
Lys og Friluft. Stilfærdigt, men maaske stærkest og smukkest,
ytrede Lyssindets Sejr sig hjemme hos de to tilbageblevne.
Ikke i det selvfølgelige, at hun sørgede for dem, havde alt
tilrede, fulgte dem i Tankerne og selv ligesom aandede frit ud i
deres Glæde, som hun skilt fra dem nød og delte og ansaa
for sin rige Lod. Men i det mærkelige, at ogsaa han for en
Stund blev smittet, glemte sit Tungsind, forvarede det i
Enegemme som Selvbebrejdelse, mens hans øvrige Sind hvilte ud
i Tak og Tillid til Herrens Naade, der som Sommersol lyste
over hans Børn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
