Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
gaards Formue.var da, trods den fordums „Tønde Guld", nu
i Papirernes Tid — Obligationernes og Pengesedlernes — kun
en Formue paa Papiret. Maaske var Huset paa Nytorv hans
eneste Eje. Hans Velfærd stod paa Vippen som alle de andres.
Alt afhang af, hvad Papir han havde holdt paa, nu da Lotteriet
blev trukket den 5. Januar 1813.
Han havde holdt paa det rette. Hans Formue var anbragt
i kongelige Obligationer, der, som vi har set, bestod som
Nummer 1 ved Prøven. Den 6. Januar vaagnede han paa
Nytorv som en frelst Mand, medens Morderenglen samme Nat
var gaaet gennem næsten ale Stadens Huse og havde efterladt
lutter dræbte blegnæbede Anvisninger. Med Rette gjorde dette
et stærkt Indtryk paa ham. Thi med hele hans Tungsind og
lønlige Mellemregnskab med Gud kunde dette kun ses som et
ufatteligt Under, Gud Herrens uudgrundelige Naadens Under,
der var vederfaret ham. Han maatte næsten segne under
Glansen. Han, det vanartede Kryb, der havde vovet som Dreng
paa Heden at forbande Herren, ham havde Herren endnu
engang vist sin Naade, større end nogensinde tilforn, større end
da han fik Lov til at komme til København og siden have Held
paa Held. Herren havde denne Gang, trods hans gentagne Fald
i Mellemtiden og kødelige Skrøbelighed, ladet sin Velsignelse
følge ham. Herren havde, da han selv sveg sit givne Løfte om
ikke at drive Forretning mere, nu usynlig drevet Forretning
for ham og gjort ham rig. Herren havde ladet sin Naade lyse
over ham og hans Hustru og Børn og hele Hjem.
Eller var dette maaske kun en Forløber for Straffen, der
ventede ham, uundgaaeligt ventede ham, til Svar paa hans Brøde!
Herren havde just samtidig velsignet hans Hustrus Liv,
ligesom fordum Saras, skøndt hun var til Aars. Var det her,
Straffens Pil skulde ramme, ramme ham paa det saarbareste Punkt
ved snart at lade ham miste sin trofaste, opofrende
Hjælperske, berøve hans Børn deres Moder? Tungsindet hviskede
stadig det mistrøstige Svar, at kun saaledes kunde Regnskabet
udlignes.
Tungsindet fik Uret. Den 5. Maj 1813 fødte hans Hustru en
Søn, og baade Moder og Barn befandt sig vel. Førend
Maaneds-dagen derefter kunde hun selv bære sit Barn til Daaben i
„Helliggejstes" Kirke. Der er ligesom en Efterglans af Festglæden
i Beretningen om, hvad der foregik. Den Lille havde ikke
mindre end otte Faddere. Og den lykkelige Moder kunde for
tredje Gang opkalde et af sine Børn efter sin forlængst afdøde
Fader, Søren, hvem hun lignede i Sind. Paa Præstens
Spørgsmaal: „Hvad skal Barnet hedde?" lød da hendes Svar: „Sø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
