Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
lem alle Vognene. Han bragte det selv hjem, traf Aftale med
Bageren i Frederiksberggade om at faa Brødet bragt,
handlede ofte selv med Fiskerkonerne og bedømte, om
Kaffebønnerne var ordentlig brændte og malede af Pigebørnene. Han
var Husets Leverandør og Køkkenskriver, alvorlig,
nøjeregnende og paapasselig, som i Hosekramkælderen paa
Købmagergade.
Dette var altsaa de to Husets Halvdele, Mandssiden og
Spindesiden, med forskellig Tiltrækning og ulige Magtfordeling.
Det var ikke let for et lille Væsen som den yngste Søn straks
at træffe Valget imellem dem. Til at begynde med holdt han
naturligvis til hos Kvinderne, der elskede og forkælede ham.
Han lærte alle deres Herligheder at kende, fulgte ind med dem
at hente Syltetøj i det aflukkede Spisekammer og fik Lov at
„smage", anstillede selvstændige Undersøgelser i Krukken med
Puddersukker og dens vidunderlige Klumper og lærte al
Trøstens smertestillende Salighed at kende i et varmt Godnatkys
af Mor og en Pebernød af Søster, naar Fader havde været for
stræng. Men efterhaanden lyttede ogsaa han lydhør til den
lokkende Stemme fra Faders Stue, han tittede nyfigent derind og
fulgte selv efter. Thi han var en lille Slikmund, ogsaa efter
Ordknas. Det smagte sødt og prikkede varmt paa Tungen som
brændte Mandler. Hermed var han gaaet i Fælden. Moders det
„lille Lam" forvandledes lidt efter lidt til det tænkte Lam, som
Isak forudsatte, at Faderen havde i Baghaanden, indtil det
viste sig, at han selv var Ofret.
Uden for Hjemmet gav Mikael Kierkegaards indvundne
Sikkerhed og Anseelse sig til Kende under helt anden Form. Selv
om han nok saa beskeden og stilfærdig holdt igen, stod
Heldets Glorie om ham. Hans Tavshed udlagdes som forvaret
Visdom, hans Beskedenhed som snild Dækstilling, hans Tale som
Kærneord. Thi han havde, da alle andre var uvidende og
blinde, forudset alt, holdt paa det rette, kongelige Obligationer,
og sad nu saddelfast som faa, mens de allerfleste andre laa i
Grøften. Sligt giver Fodstykke, stiller en Mand højt, selve det
skete løfter ham. En Hædersmand var Mikael Kierkegaard. En
sjælden Begavelse, Kløgt og Retsind, parret med ægte
Bramfrihed og stille Værdighed. En Mand, vort Land kunde staa sig
ved at have mange af.
Selv de, der kendte ham godt fra tidligere og maaske netop
derfor havde fjærnet sig, kom ham nu atter nærmere. Blandt
disse først og fremmest Henrik Lund. Begge havde de staaet
sig under de vanskelige Tider, medens de fleste af deres Slægt
og Venner var bukket under eller dog ikke nær var de samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
