Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
lighed. Han savnede Forstaaelsen af, hvad Selverindring vilde
kunne have belært ham om, at det at skrive Brev, tilmed
under faderlig og broderlig Kritik, falder en femtenaarig Dreng
svært. Udfaldet viste senere, at Lysten og Evnen til at skrive
ikke var en Mangel, der med Rette kunde bebrejdes Søren
Kierkegaard. Faderen begik her i det mindre, ligesom i sin
religiøse Paavirkning af Sønnen, den samme Fejl, for tidligt og
ustyrligt at paahælde Barnesindet Krav, som laa over dets
Evne.
Det Hovedindtryk, vi da bevare af Søren Kierkegaards
Barndoms- og Ungdomsudvikling, som vi nu i det enkelte har søgt
at følge gennem hans Forhold i Hjemmet og i Skolen, er
altsaa et og samme. Trods Paavirkninger af mangehaande Art var
han endnu kun en uklar Sum af Muligheder. Et ubeskrevet
Blad, af fint, glittet og hvidt Papir, med et indre, snirklet,
dybt præget Vandmærke.
5.
I Oktober 1830 blev Søren Kierkegaard Student. Han
bestod Prøven, der jo dengang holdtes ved Universitetet, med et
smukt Udfald. Han blev vel ikke „indkaldt", som hans Broder
Peter var bleven, fik altsaa ikke „Udmærket Godt" til
Hovedkarakter. Men han fik et smukt „Laud" (Meget godt), idet han
i syv Fag fik Laud, og i fire Fag „Præ" (Udmærket Godt).
Udarbejdelse i Modersmaalet var det ene af disse Fag. Han havde
da gjort baade Skolen og Hjemmet Ære og kunde med
Berettigelse indtage sin nye Hædersplads som „voksen". De ydre
Kendetegn, der i Hjemmet fulgte hermed, havde i lange Tider
været Genstand for hans varmeste Attraa: At maatte være
klædt som andre, ryge Tobak og — naar Spisetiderne blot
passedes — selv være saa nogenlunde Herre over sin Tid og
dens Anvendelse.
Det særlige Studenterliv tiltrak ham naturligvis i høj Grad.
Han maatte være Medlem af Studenterforeningen. Den var
ganske vist ikke nær saa ilde set af det ældre Slægtled, som
for ti Aar siden, da den stiftedes. Men netop i Aaret 1830 kom
der stærkere Liv i den under Indtrykket af den livlige
Drøftelse blandt de unge af alle de store Begivenheder, der
foregik rundt om dem i Europa. Julirevolutionen i Paris med
Bourbonnernes Fordrivelse; Opstanden i Brüssel efter
Opførelsen den 25. August af „Den Stumme i Portici", der tilsidst
førte til Hollands og Belgiens Adskillelse; den ulmende Uro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
