Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
blev nærmere gennemgaaet et enkelt Parti af disse Fag. I April
holdtes der saa en Prøve over de saaledes tilegnede
Kundskaber. Derpaa fortsattes Studierne i Sommerhalvaaret med
Forelæsninger over fire andre Fag: Almindelig Filosofi,
Morallære, Fysik og højere Matematik. Ogsaa her afsluttedes
Undervisningen med en Prøve (i Oktbr.). Tilsammen kaldtes
disse to Prøver for „Anden Eksamen" eller „Examen
philologico-philosophicum", og den, der havde bestaaet dem begge, kaldtes
for „candidatus philosophiæ". Først det følgende Aar begyndte
de, der agtede at gaa videre, paa deres Særstudium, Teologi,
eller Jura, eller Medicin, o.s.v.
Der udøvedes ikke anden Kontrol med, at Studenterne hørte
Forelæsningerne, end at der ved Begyndelsen og Slutningen
af hver Forelæsningsrække gik en Tilhørerliste om, hvorpaa
de — personlig eller ved en Ven — kunde skrive deres Navn.
Hvis man tør slutte fra de ganske vist meget ufuldstændigt
bevarede Lister fra dette Aar, synes Søren Kierkegaard
rundeligt at have benyttet sig af den akademiske Frihed. Hans Navn
findes ikke paa de — iøvrigt kun faa — bevarede
Slutnings-lister. Efter disse at dømme kunde han antages at have allerede
her begyndt at være Undtagelsen, den Enkelte.
Men med Inderlighedens Tilegnelse. Udfaldet af Prøverne
var i hvert Fald særdeles godt. Lutter Lauder og et Præ ved
første Prøve, lutter Præer ved anden. Hos begge de to
Professorer i Filosofi, Sibbern og Poul Møller, fik han denne
Karakter, og deres Fag var sikkert ogsaa hans Yndlingsfag.
Af de to Personer var Poul Møller den, der gjorde stærkest
Indtryk paa ham. Han var omstraalet af Friskhedens Lysglans.
Han var Forfatteren til „En dansk Students Eventyr", som
Søren Kierkegaard senere satte saa højt, og han var noget ganske
nyt af Aaret, idet han efter fire Aars Ansættelse ved Kristianias
Universitet var bleven Professor ved Københavns i Oktober 1830,
samtidigt med, at hans Tilhørere blev Studenter. Og han var
saa let at træffe. Hvad han havde sagt paa Universitetet i sin
Forelæsning, kunde man tale videre med ham om en Timestid
efter i Studenterforeningen.
Søren Kierkegaard deltog i Poul Møllers Eksaminatorier, og
det er højst sandsynligt, at det personlige Bekendtskab
mellem dem begyndte allerede nu. I Løbet af de følgende otte Aar
indtil Poul Møllers Død udviklede det sig til gensidig
Hengivenhed og en varm Beundring hos den unge for sin frisindede
Lærer, der altid var villig til en fælles Tankeudflugt. Trods
den store Forskel, næsten Modsætning, mellem de To, baade
hvad Væsensform og aandeligt Stade angik, havde de per-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
