- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
80

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

Betydning i Søren Kierkegaards Øjne. Siden han sidst saa
Vilhelm Lund, var dennes Moder død (1830), og dermed det
stærkeste Baand bristet, der bandt ham til Danmark. Han følte det
som sin Pligt at genoptage og fortsætte sin videnskabelige
Gerning, Studiet* af Brasiliens Naturforhold. Opholdet i Europa
havde jo kun været en Udrustning til med større Udbytte at
kunne fortsætte det begyndte. Omvendt var Søren Kierkegaard
fuldt indviet i den Modplan, som hans Søster og hendes Mand
Ferdinand Lund havde lagt. Vilhelm og Ferdinand Lund holdt
inderligt af hinanden. Nu frygtede denne, at hvis Broderen atter
drog til Brasilien, vilde han aldrig mere vende tilbage. I
Forening var da Ferdinand Lund og hans Hustru blevet enige om
at opgive deres kære Hjem i de „smaa Alléer", købe en stor
Ejendom og deri indrette en Lejlighed, der altid kunde staa til
Broderens Raadighed, ligne og svare til Moderens gamle Hjem
og erstatte ham dette. Valget var faldet paa en Ejendom ved
Blegdamsvejen, der med en smuk og anselig Hovedbygning
forbandt en meget stor, vel tilvokset Have lige ned til
Sorte-damssøen. I den ene Fløj af Bygningen, med Udsigt over
Fælleden, der mindede om hans Barndomshjem „Rosenlund",
indrettede de en Lejlighed med alle Vilhelm Lunds Bøger og hans
egne og Moderens Møbler. Her kunde han, uden at behøve at
tænke paa Husholdning, have Ro til sine Studier. Den store,
frodige Have afgav et fredet og stille Frilufts-Opholdssted.
Under de store Træer nede ved Søbredden, med vid og
ubestemmelig Udsigt over mod den løvhængte „Kærlighedssti", kunde
man godt drømme sig ved en bred Flod, idet Søen just her
dannede en Bøjning, saa at begge Ydergrænser skjultes.

I dette nye Hjem, der paa engang var Vilhelm Lunds og Søren
Kierkegaards Søsters og Svogers, mødtes den unge nu paa ny
med Vilhelm Lund. Forholdene lagde ligesom Anseelse,
Storhed og Vemod over Mødet. Selv havde han udviklet sig ikke
lidet siden sidst og var bedre i Stand til at vurdere baade
Vilhelm Lunds Betydning som Naturforsker og hans Maade at se
Livet paa.

Man har et Spejlbilled af det Indtryk, som dette Møde og
nærmere Samliv gjorde paa Søren Kierkegaard. Billedet har
det store Fortrin at være gengivet af Søren Kierkegaard selv
og med hans egne Ord. Dets Mangel er at være fremstillet først
tre Aar efter, saa at der er Mulighed for enkelte Forskydninger
deri, fremkaldte ved hans egen Udvikling i Mellemtiden. Denne
manglende Træfsikkerhed paa et Par Aar er imidlertid en
Mangel af kun ringe Betydning sammenlignet med dets afgørende
Værd: At vise os, hvorledes efter hans egen Opfattelse — der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free