Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
her ikke gør Indtryk af at være i nogen Maade med Flid
formummet — han selv dengang tog sig ud, seet af ham selv.
Billedet findes i et Brev, som han under Erindringen om dette
deres Samliv skrev den 1. Juni 1835 til Vilhelm Lund i
Brasilien.
Søren Kierkegaard gør heri udførligt Rede for, hvorledes han
ser paa Livet, og hvorledes han søger at lægge sit Fremtids
Bestik. Der gives lykkelige Naturer — siger han —, som have
en saa afgjort Tilbøjelighed til en bestemt Vej, at de troligen
arbejde sig frem ad denne uden at tænke sig Muligheden af
nogen anden. Der gives andre, der helt lade sig styre af deres
Omgivelser. „Hvor faa er ikke de første, og til de sidstes Klasse
ønsker jeg ikke at høre."
Tvivl er for de fleste Gennemgangsleddet til at komme paa
det rene med deres Bestemmelse. Faust er Sindbilledet for
Personifikationen af den store Tvivl. Det er derfor en Synd mod
Ideen, naar Goethe lader Faust omvende sig, lige saa vel som
naar Merimée har ladet Don Juan omvende sig. Selv om man
nu ikke med Faust tvivler om Gud og derfor henvender sig til
Djævelen, til hvem han jo er berettiget til fremdeles at nære
Tvivl, saa kan man — om ogsaa „man er kommen paa det Rene
med sig selv om enkelte af saadanne Hovedpunkter", være i
Tvivl om, i hvilken Retning man skal uddanne sine Evner. Det
bør naturligvis være i den Retning, der mest passer for ens
Individualitet. Men hvilken er denne? „Her staar jeg ved et
stort Spørgsmaalstegn. Her staar jeg som Herkules, men ikke
paa Skillevejen — nej, her viser sig en langt større
Mangfoldighed af Veje, og desto vanskeligere er det at gribe den rette.
Det er maaske netop en Ulykke ved min Eksistens, at jeg
interesserer mig for altfor meget og ikke afgjort for noget; mine
Interesser staa ikke underordnede een, men alle staa
sideordnede."
Han beskriver derpaa sit Forhold til Naturvidenskaberne.
„Begejstret har jeg været for Naturvidenskaberne og er det
endnu; men dog synes mig, at jeg ikke vil gøre mig dem til mit
Hovedstudium."
Hans Grunde hertil er, at Flertallet af dem, der dyrker hver
sin af disse Videnskaber, kun naar til at omfatte Enkeltheder.
„En stor Mængde af Enkeltheder kende de, og de have opdaget
mange nye; men heller ikke mere. De have leveret et Stof for
andres Tænkning og Bearbejdelse. Og disse Mennesker staa nu
der tilfredse med deres Enkeltheder, og dog forekommer de
mig at staa ligesom den rige Bonde i Evangeliet; en stor Mængde
have de samlet i Laden, men Videnskaben kan sige til dem:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
