Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Form overdrev dette sit Forsvar, saa at en almindelig Læser
knap kunde forstaa, hvad han egentlig mente, om overhovedet
andet end blot at sige en Spøg om det hele. Artiklen kaldte han:
„Ogsaa et Forsvar for Kvindens høje Anlæg", skrev
Mærket „A" derunder og afleverede den, sikkert med bævende
Hjerte, til den Flyvende Posts Redaktion.
Denne Artikel, der blev Søren Kierkegaards første
offentliggjorte Arbejde, har herved sin Interesse. I sig selv var den
ikke videre forskellig fra en Tale i Studenterforeningen, hvis
Form og Stil den svarede til. Som saadan var den bestemt
til at høres, les ad og hurtigt glemmes, undtagen maaske af
den, der har holdt den, i hvis indre Udvikling den muligt
— især hvis det var første Udspring — kunde komme til at
danne et Mærkepunkt. Søren Kierkegaards senere
Forfatterbane giver den imidlertid sit Værd og frister til i den at spejde
efter de første Træk af den senere Forfatterskikkelse. Søger
man da at strejfe det ydre, fælles for Arten bort og opdage
noget ejendommeligt ved den, saa melder dette sig i et bestemt
Indtryk af noget særligt friskt over den. Der er Fart i
Artiklen. Man sporer i den, at den er første Udbrusning fra et rigt
Fad, det vrimler med Vittigheder og overdaadig Anslaaen af
mange Tankegange. Selve Sproget er derhos lettere og mere
frit, end det blev en kort Overgang efter, da hans
Udtryksmaade en Tid tyngedes og blev trættende ved en vis søgt,
selvgod Bredde, der synes for Nutiden som Ophovnen efter
fremmed filosofisk Bistik.
Hvad Artiklens Indhold angaar, saa minder baade dens Lyst
til Overdrivelse og dens Spillen med dobbel Bund, saa
Forfatterens egen inderste Tankegang ikke udtales klart, men han
selv gaar som en Tredjemand mellem de drejende, fuldtspændte
Møllevinger, baade om hans egen Skjulthed som Barn samt
Ulyst til helt at gaa op i noget Enkelt og om hans Tilbøjelighed
til som Forfatter hyppigst at kræve for sig Pseudonymens
Frihed.
En Ejendommelighed ved Indholdet, der slaar en, er
Forfatterens skarpe Blik for Omgivelserne. Han seer sig godt
for og forstaar med stor Behændighed at anbringe og anvende
det sete. Hver Linie i Artiklen indeholder skarpe, ofte vittige
Strejflys og Hentydninger til Dagens Begivenheder. Den
adrætte Sikkerhed, hvormed han paa engang driver Spas med
og tilsyneladende roser Heibergs Indbydelse til Damer til „at
forskønne Kresen ved deres Nærværelse" ved hans
Forelæsninger over Indledning til Filosofien — der iøvrigt ikke blev
til noget — er forbløffende. Spillende kaad og dristig af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
