Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Spalte. Den synede. For første Gang i sit Liv smagte han
Forfatterglæden, at se sig selv, sort paa hvidt. Den havde den
pikante Ejendommelighed, at den ikke kunde deles med hans
Nærmeste. Hverken hans Fader eller Broder Peter vilde
forstaa at skatte Artiklen. Slig Skjulthed var han imidlertid vant
til. Men i Studenterforeningen maatte han kunne høre den
omtalt og drøftet. Pirrende Nydelse, ukendt at være Vidne til sig
selv, som en Mestertyv tilegne sig sin egen Ros, nypoleret,
førend den var anløbet af Misundelse. — Han maatte derhen.
Kun kort var Glæden. Han var under streng Opdragelse.
Hans Udvikling var nu engang indstillet under de stærke
Modsætningers Tegn, der for ham senere i hans Liv skulde blive
Beviset for, at den var under guddommelig Ledelse. Samme
Dag som der timedes ham denne Nydelse, tilføjedes der ham
omtrent den største Sorg, der kunde ramme ham. Medens han
i den Flyvende Post spøgefuldt drog til Felts mod Kvindens
højere Betydning, gødes der under den bitrest mulige Form
Malurt i hans eget Bæger. Den Kvinde, han næst efter sin
Moder havde elsket højest, Solskinnet i hans Barndoms Hjem og
nu Solskinnet i hendes nye, hun, der udgjorde det muntre,
glade Spejlbilled og den halve Del af hans Væsen, Lyssindet
i ham selv, som hun altid fornyet og bekræftet gav ham tilbage,
hans sidste levende umiddelbare Bevis for Livets Værd og
Lykke, hans Søster Petrea truede uventet med at blive ham
berøvet.
Efterretningen var kun altfor sand. Det lille Ildebefindende,
som Aftenen forud — Tredjedagen efter hendes lykkelige
Nedkomst — havde vist sig, var den 17. December taget til, og
Omgivelserne ude i Hjemmet mellem de vinterøde Træer og
Buske begyndte at nære Frygt. Skridt for Skridt gik det i de
følgende Par Uger ned ad med hendes Tilstand, og om
Aftenen den 29. December døde hun. Herved lukkedes en anden
Ventil i hans Væsen til gennem kvindelig Paavirkning at
komme i Forhold til en blid harmonisk Livsforstaaelse. Han havde
nu tabt en elsket Moders og en Søsters milde Livsbrise ned i
Hjerterummet. Han opnaaede ikke senere at vinde en Hustrus.
Usynligt, og uden at han selv forstod det, begyndte nu den
Forvandling i hans Indre, som hans Anlæg og hans endnu
forseglede Opgave bestemte ham til. Medens han i Tankerne
vendte og drejede den lukte Ordre for at blive klog paa den
og sig selv, uden at dette dog lykkedes ham, foregik
Forvandlingen lydløst Skridt for Skridt i ham selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
