Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
gaards efterladte Papirer for 1836 findes følgende Optegnelse
(I A 187): „Brev fra Vilhelm." Dette Brev findes heller ikke,
men er ventelig tilintetgjort.
Vort hele Kendskab til Søren Kierkegaards Brev af 1. Juni
1835 til Vilhelm Lund skriver sig fra, at han selv i Slutningen
af Juli samme Aar har indført Kladden dertil i sin Journal.
Men det er næppe tilfældigt, at han selv her synes at have
været forsigtig. I Afskriften af Brevet overspringes med eet
en Del, og der anføres til Forklaring :
„Nonnulla desunt" [her mangler noget]. Først næste Dag,
men anbragt i anden Sammenhæng, ventelig blot for at lede
paa Vildspor, findes afskrevet i Journalen et Parti, der kunde
passe som det tidligere i selve Brevet forbisprungne.
Selve Skriftemaalet bestaar — som Læseren maaske vil
erindre — i en Omtale af Forfatterens levende Interesse for alt
muligt, hvilken har hindret ham i som andre lykkelige straks
i Kraft af udprægede Anlæg at vælge en enkelt bestemt
Opgave. Under Omtalen af disse Vanskeligheder kommer Søren
Kierkegaard ind paa de to lidt fjærntliggende Emner — som
vi i Mellemtiden har faaet Forklaringen paa, just nu fyldte
ham — Don Juan og Faust. Han nævner derpaa sin Interesse
for Naturvidenskaberne, men tilføjer: „Dog synes mig, at jeg
ikke vil gøre mig dem til mit Hovedstudium. Mig har altid
Livet i Kraft af Fornuft og Frihed interesseret mest, at klare
og løse Livets Gaade har bestandig været mit Ønske. De 40
Aar i Ørkenen [de nødvendigt forudgaaende [-Enkeltundersøgelser],-] {+Enkeltundersøgel-
ser],+} inden jeg naaede Videnskabernes forjættede Land,
forekomme mig for kostbare."
Vi har i Mellemtiden set, at denne Søren Kierkegaards
Interesse for Naturvidenskaberne ikke var Mundsvejr, men
virkelig. Endnu i November Maaned havde han faaet en stærk
Følelse af den Glæde og rolige Harmoni, hvormed en
Naturforsker fyldtes af sin Videnskab, svarende til Adams salige
Lykke, da han før Syndefaldet i Paradis gav Dyrene Navne.
Denne den sande Naturforskers harmoniske Sindsstemning
omtaler han ogsaa, som det vil erindres, i det første Parti af
Brevet.
Saa vender han sig i sit Skriftemaal til Omtale af andre
Studier. Her ligger Teologien ham nærmest. „Ortodoksien [Troen
paa den rene Kirkelære] er jeg saa at sige vokset op i, som De
nok veed. Men saa snart jeg selv begyndte at tænke, begyndte
efterhaanden den uhyre Kolos at vakle. Jeg kalder den med
Flid en uhyre Kolos; thi den har virkelig i det Hele taget
megen Konsekvens, og de enkelte Dele ere i de mange hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
