Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
kælder", der hver især paastod at være den ene rette. Som
han pudsigt udtrykte det i en Optegnelse (d. 10. Aug. 1836):
„Striden mellem Ortodokse og Rationalister lod sig opfatte som
Striden mellem den gamle og den nye Sæbekælder, der ogsaa
har det tilfælles med de religiøse Stridigheder, at den udvikler
en Mængde Terminologier, som da endte med 1) den gamle
Sæbekælder, hvor de nye Sæbekælder-Folk boe
(Rationalisterne, der havde købt de gamle Sæbekælder-Folk ud af Huset
o: bemægtiget sig Kirken) [H. N. Clausens Sejr over [-Grundtvig],-] {+Grundt-
vig],+} 2) den nye Sæbekælder, hvor de gamle Sæbekælder-Folk
boe (Ortodokse, der gøre Fremskridt (Grundtvig), forlade
Luther etc.)". Hermed sigtes til, at Grundtvig, der tidligere havde
hævdet den lutherske Djævlelære, nu havde opgivet denne efter
sin Opdagelse af det „lille levende Ord".
Heller ikke i Moralen havde Søren Kierkegaard fundet
nogen afgørende Livsværdi. Det var jo imod Moralens og Lovens
Bud, at han overhovedet foretog sin hele dristige
Opdagelsesrejse. Og Filosofien, den frembød intet paalideligt at bygge
paa og var egentlig inderst i sit Hjerte ligesaa misfornøjet med
hans selvstændige Undersøgelse og Rejser som Moralen. Thi
det var den inderste Hemmelighed ved alle de undersøgte
Standpunkter og Livsværdier, de var allesammen hvilende,
selvtilfredse Upaalideligheden der ikke havde Brug for en personlig
Opdagers Uro og Tvivl, men alle som een kun krævede blind
Overgivelse i Form af aabent Øre for deres fortryllende,
inddyssende Musik. Det levende, det sejrende i Livet var ikke
den prøvende, personlige Erkendelses kække Handling, men
den fortonede, indkapslede Overbevisnings Bliven-borte, idet
den selvglad lagde Øret til Puden. Det Forsøg, hans indre
Guddom havde drevet ham til og kaldt hans Handling, var
unødvendigt og unyttigt, hans Færd var uden Værd, en Person som
han var ubrugbar.
Dette nedslaaende Udbytte af hans første Rejse som
Livs-forsker pakkede han sammen i følgende mismodige Hjertesuk:
„Alt ender med Gehør — Grammatikens Regler ender med
Gehør — Lovens Bud med Gehør — Generalbassen med
Gehør — Filosofiens System med Gehør — derfor fremstilles
ogsaa det andet Liv som lutter Musik, som en stor Harmoni —
gid snart mit Livs Dissonans maatte opløses deri" (den 11.
Septbr. 1836).
Just som Nøden var -størst, var Hjælpen nær. Allerede
Dagen før denne Optegnelse havde han truffet En, der snart blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
