Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
vor Fornuft er, og om at vore Vildfarelser ved den ville tiltage,
ligesom Synderne tiltog ved Loven.
Det var det vanskeligste Stof, som Søren Kierkegaard endnu
havde haft til Undersøgelse. Ved Fornuftens Hjælp skulde han
prøve og samtidig gennemleve et Livssyn, der erklærede
Fornuften selv for vildfarende og ligesom Loven selv
frembringende Synd. Hvor let kunde ikke ved et Uheld, f. Eks. naar
man læste baglænds, eller blot Fornuften selv saa paa den
tilbagelagte Del af Ens Liv og paa sin uvane Manér ligesom Lo- .
ven tændte Synd — hvor let kunde det ikke hænde, at der gik
Ild i visse Partier, som i moralsk Henseende maaske ikke var
saa vel tildækte, som de burde være.
Lad os høre efter, om vi muligt skulde faa nye Oplysninger
om det stadigt ubesvarede Spørgsmaal: Omfanget af hans Don
Juan Studier og den blotte Muligheds Elasticitet og Holdbarhed
som Værdiprøver.
Som det vil erindres var det to Kasser, begge mærkede:
„Hamann", „forsigtig", der var bragt ombord i hans Skib. Men
Indholdet var, skøndt i begge af moralsk og religiøs Art, dog
af meget forskellig Beskaffenhed. Paa den første stod der som
særligt Mærke „Prototypos (Forbilled)" paa den anden stod
der det mere hemmelighedsfulde „ogsaa Prototypos
(For-billed)".
Den første saa mest fristende ud. Den aabnede han straks,
glædede sig ved Synet og tilegnede sig øjeblikkelig Indholdet.
Det var jo hans eget, hans egen Moral, hans eget Billed, ham
selv, som han havde foresat sig og alt var begyndt at være:
fri Videnskabsmand, Livsforsker. Men som Eksempel fra
Fortiden, som Forbilled indeholdt det en Selvbekræftelse, en
Fordobling af hans Styrke, en prøvet Reserve, der sejrsvant ilede
ham til Hjælp.
Og han kunde trænge til al den Tilgang og Hjælp, han kunde
faa, thi de ydre Vanskeligheder begyndte at taarne sig op og
lægge Sejladsen store Hindringer i Vejen. Den gamle var striks
og sejg med Gennemførelsen af Blokaden. Nu kneb det med at
faa Kul, og Muligheden for at faa Laan hos Venner og
Bekendte begyndte stærkt at ebbe ud. Det var højst ubehageligt
at have Studenterforeningens Bud rendende hjemme og
opkræve forfaldent Medlemsbidrag og blive afvist af Fader; ja,
maaske selv være udsat for at høre Svoger Christian spørge
ved Bordet, om det var et „forfaldent Medlems" Bidrag. Sagen
endte paa den pinagtigste Maade med, at Søren Kierkegaards
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>