- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
172

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

spildende i Forhold til hans egentlige Maal, er sandsynligt.
Han opgav den ogsaa efter et Aars Forløb, saa saare han
selv fik Lov at raade. Blandt hans Optegnelser findes under
den 31. August, — efter at han altsaa en Ugestid havde lært
Undervisningens Genvordigheder at kende, timevis at hakkes
smaat imellem smaa — følgende Ord, der muligt gengiver
hans Syn paa de Betingelser, han havde maattet gaa ind paa,
hvor det, hvorom det gjaldt, var uden selv at bukke under
taalmodigt at holde Pinen ud for at naa den længselsfuldt
eftertragtede Selvstændighed.

„31. August. Man maa med sin Genfødelse ikke være for
hurtig, at det ikke gaaer dermed, som det gik med
Troldmanden Virgilius, da han vilde forynge sig og til den Ende
havde ladet sig slaa ihjel (hugge i Stykker) og nu ved dens
Uforsigtighed, der skulde passe paa Kjedelen, denne for
tid-ligen aabnedes og han [Virgilius], som først endnu var bleven
* til et Barn, forsvandt under Jammertoner." Overgangen var
svær, men indeholdt Lønnen i sig selv. Det hedder herom lidt
ind i September i den nye Latinlærers Skolemestersprog:
„Det er dog en mærkværdig Overgang, naar man begynder
at lære Læren om Indicativ og Conjunktiv, idet her jo det
først træder frem for Bevidstheden, at Alt kommer an paa,
hvorledes det tænkes, hvor altsaa Tænkningen i sin
Absoluthed afløser en tilsyneladende Realitet" (4. Septbr. 1837).
„Indicativ tænker noget som Virkeligt. Conjunctivet tænker noget
som Tænkeligt."

Som Eksempel kunde maaske anvendes, ikke lydeligt, men
kun til indvortes Brug: Før 1. September 1837 tænkte Søren
Kierkegaard det at blive selvstændig og sin egen Mand som
noget blot tænkeligt, blot muligt; men nu fra 1. Septbr, er
det flyttet med ham fra Fædrehjemmets Mulighed til den nye
Boligs Virkelighed, hans Selvstændighed er fra Konjunktiv
bleven til Indikativ.

Det nye Indikativ følte sig vel i sin nye Værdighed og fik
snart yderligere Grund dertil. Dets Virksomhed blev nemlig
afgørende udvidet. Thi da Faderen først var gaaet ind paa
Ordningen og saa, at Sønnen ærlig forsøgte at gennemføre
sin Del af Forpligtelsen, udvidede han som forstandig
Forretningsmand og kærlig Fader ogsaa sin Del deraf. Han indsaa
med Rette, at Sønnens Stilling vilde være uholdbar, hvis han
af sine bevilgede 500 Rdlr. aarlig tillige skulde betale sin
tidligere stiftede Gæld. Denne var en smittende Omgang af den
farligste Art. For at kunne klare sig, maatte han fra første
Færd stilles paa ret Køl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free