Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Faderen havde med andre Ord, skøndt han efter sin
Hustrus Død sad i uskiftet Bo og var eneraadig over det hele,
af egen fri Vilje udbetalt Sønnen Mødrenearven til Anvendelse
efter eget Valg til Rejse. Og dette var ikke blot pekuniært.
Hvad der nu foregik for Sønnens Vedkommende var, at han
frit og selvstændigt tog hele sin Mødrenearv af Lyssind og
Gladsyn i Besiddelse, parret med hans egen stærke
Selvstændighedstrang og tilsat med alle de rige Indtryk fra Gilleleje
Opholdet. Det var dette frie selvstændige Lyssind, der nu
efter ogsaa selv at have været i Dok og være bleven befriet
fra Faderens Tungsind, stod rede til som „uafhængig
Videnskabsmand" at begive sig ud paa Rejse som Livsforsker. I det
nye Aar 1838 man nu gik ind i, fyldte han selv 25 Aar og blev
fuldmyndig. De tre Aars Ventetid var omme. Nu begyndte
hans myndige Livsgerning.
Alt saa saaledes lyst ud. Havde den ene af de to Kasser,
der blev bragt ombord mærket „Hamann. Forsigtig", sin lille
Part med i Udfaldet ved sin begejstrede Tale om den
uafhængige Videnskabsmand, saa havde den gjort Gavn og lettet
Rejsen. Blot nu den anden Kasse, med den særskilte
Paaskrift: „ogsaa Prototypos (Forbilled)" ligeledes maatte
indeholde noget godt.
Den anden Kasse var at løfte paa tilsyneladende ligesaa let
som den første. Dens Indhold var ligesaa fristende som
dennes, men paa en helt anden Maade. Ikke udvortes, men
indvortes. Det var ikke som den førstes ligefremt og ligetil. Man
lærte at læse hele Livet baglænds.
Det drejede sig jo om, hvad der var hændet Hamann i
London, hans vilde Liv der, og dettes videre Følger for hele
Resten af hans Liv, da han blev vakt, forstod, at han hidtil havde
sovet, og nu indsaa baade, hvorledes og hvorfor han var
bleven vakt. Det var Guds Stemme, der havde vakt ham, og
nu ved Forstaaelsens Smerte og Syndens Angst drev ham
baglænds, imod Strømmen, til Sandhedens Erkendelse, til Troen
paa Guds Menneskevorden i Kristus. Læsningen deraf
virkede betagende lige som Gift af Strandløg paa Rotter.
Menneskedyret kunde heller ikke modstaa Fristelsen, men aad sig
mæt, svulmede op af Tungsind. Kosten, hvormed Gud fejede,
var det Onde; Tegnet paa at være ramt af den, var Syndens
indre Angreb og Fortabelsens Smerte.
Det var Søren Kierkegaards Faders Livssyn, der hos denne
var endt i Frygten for at være den evige Jøde, dette Mørk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
