Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8.
A aret 1838, i hvilket Søren Kierkegaard fyldte 25 Aar og blev
^ fuldmyndig, blev for ham det mest afgørende Aar i hans
Liv, den Tap, hvorpaa det hele ophængtes, og hvorom det
kom til at dreje sig.
Det begyndte saa hyggeligt og lovende i hans nye Bolig i
Løvstræde (nuværende Nr. 7), hvor han havde faaet sig
indrettet ret efter Ønske. Der var noget befriende og opmuntrende
allerede ved de lyse høje Rum, hvor man blev sat i
Stemning blot ved at gaa fra det ene Værelse til det andet. Alt
havde Bud til En, ligefra den gammeldags Sofa, der indbød
til Hvile, til de smukt indbundne Bøgers festlige Rækker,
der vinkede fra Væggenes Reoler. Og den unge Livsforsker
kunde ogsaa uden for Hjemmet nyde Livets Goder og tillade
sig forfinede Vaner.
Hans Brøchner, der som ung Student besøgte ham under
disse Forhold, giver et malende Billed deraf. „I 1837 traf jeg
af og til Søren Kierkegaard paa en Restavration. Han boede
dengang ikke længere hos Faderen, men i et Hus i Løvstræde
.... Sin Aftensmad tog han gærne paa en Restavration, og
jeg kan huske, at jeg, naar jeg engang imellem gjorde mig
tilgode med „en halv Bøf", forbavsedes over den Luksus,
S. K. udfoldede, naar han spiste til Aften med en halv Flaske
Vin og deslige. Vi talte nu hyppigere sammen, og han viste
sig meget venlig imod mig. En Aften spurgte han mig, hvad
jeg læste af æstetiske Skrifter. Jeg kom i den Anledning til
at berøre, at jeg kun havde Adgang til Lidet, og at jeg var
meget ukendt paa mange Gebeter. Han spurgte mig, om jeg
kendte de tyske Romantikeres Skrifter, hvilket jeg maatte
benægte. Han opfordrede mig saa til at følge hjem med sig og
laante mig en Bog af Eichendorff: „Dichter und ihre Gesellen"
— en Bog jeg siden købte paa Avktionen over hans Bøger
til en Erindring om dette Møde med ham."
„Da jeg efter en 14 Dages Tid bragte ham den tilbage og
netop vilde gøre en Undskyldning, fordi jeg, der dengang
studerede Teologi med Lidenskab, havde beholdt den saalænge,
Bakkehus og Solbjerg. III
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
