Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Tinsoldater, forputtede sig ikke i „mig mener det", men
krævede først af alt ærlig Klarhed over sig selv.
Spor af saadan Tankegang træder oftere frem i Søren
Kierkegaards Optegnelser i denne Tid. Man kunde næsten fristes
til at betegne det som en rød Traad deri, ligefra da han den
1. April ivrede imod at oversynge Orgel og Menighed og blot
glæde sig over sin egen Bas som bærende det hele. Man
burde tværtimod nøjes med at være det simple: Et bevidst,
beskedent, men ærligt lille Led i det samlede Hele. At
forlange selv at være en højtæret Undtagelse, der som upartisk
Iagttager og Vurderingsmand har fri Adgang overalt, var
simpelthen kun forklædt Hovmod. Der kræves derfor nu i
Optegnelserne klar Besked: Hvad vil du, hvad er du? Som
Eksempler kan anføres: „Der gives overhovedet to Retninger,
som det ungdommelige Sind har at gennemløbe og som i
Middelalderen ere fastholdte og udslagne i en ubevidst
Samtidighed: Riddertid og Skolastik" (4. April). — „Der er overhovedet
faa Mennesker, der ere i Stand til at bære den protestantiske
Livsanskuelse, og denne maa, naar den i Sandhed skal blive
styrkende for Menigmand, enten konstituere sig i et mindre
Samfund (Separatisme, Konventikler osv.) eller nærme sig
til Katolicismen for i begge Tilfælde i det Sociale at udvikle
den Sammenbæren af Livets Byrde, som ikkun de allerstørst
begavede Individer kunne undvære. Kristus er vel død for
alle, ogsaa for mig; men dette „for mig" maa dog opfattes
saaledes, at han kun er død for mig, for saa vidt jeg hører til de
mange. (6. April)". — „Den Vej gaar Kristendommen, ligesom
i Kristi jordiske Levnet ogsaa i Historien: mellem to Røvere,
den ene forhærder sig, den anden omvender sig" (12. April.)
— „Den egentlige Deprimerethed er det med ligesom med
Vapeurs; den findes kun i de højeste Cirkler, dette Ord
forstaaet i første Tilfælde i aandelig Forstand (14. April)".
Udenfor denne Tankegang faldt det naturligt at søge at klare
sig sit Forhold til en Nutids Figur som Digteren Heine. Denne
havde 1825 ladet sig døbe, 1827 udgivet „Buch der Lieder"
og efter Julirevolutionen 1830 bosat sig i Paris, hvorfra han var
en Hovedleder for den fornægtende Retning i Tyskland. Søren
Kierkegaard følte, at der var en vis Lighed i deres Udvikling,
men tillige, at Heines var en Karrikatur af hans egen.
Den 16. April 1838 skrev han i Dagbogen: „For Heine er
Kristendommen traadt op i en saa barok Skikkelse, at han
blev bange. Under disse Lidelser udhvilede det Poetiske i
hans Sjæl sig i’’dejlige lyriske Frembringelser („Buch der
Lieder"); men nu indtraadte Refleksionen. Denne burde nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
