Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
11.
Det var Sommer, og han trængte til at forfriskes oven paa
den lange Anstrængelse. Istedetfor sit sædvanlige Ferieophold
i det kære Nordsjælland valgte han da at foretage en Rejse
over til Jylland for at besøge den Egn, hvor hans Fader var
født, en Del af Slægten endnu levede, og som han kendte saa
godt gennem Faderens Fortællinger. Rejsen varede en 3 Ugers
Tid og fyldte ham med en Masse nye Indtryk. Den foregik paa
gammeldags Vis med Smakken fra Kalundborg til Aarhus, en
Rejsemaade hvis Kedsomhed han morsomt beskriver.
Kongeparret fra Sorgenfri gæstede samtidigt Jylland og ved et
Tilfælde kom han til at følge efter dem fra Aarhus og videre og
overalt se „Borgervæbningen paradere fra Æreporten indtil
Kongens Gaard". Han noterer i den Anledning: „I enhver af de
Købstæder, hvor jeg hidtil har været efter Kongen, paastaa
Indvaanerne at vide fra en meget sikker Haand, at han
intetsteds har været saa fornøjet som hos dem."
Let modtagelig for Indtryk gennemløb han paa Rejsen
alle Slags Stemninger lige fra Begejstring til Kedsomhed,
Tomhed, Ensomhed, Tungsind. Der var dog to Emner, to
Genstande, der fortrinsvis fyldte ham og gav sig Luft i de
forskelligste Stemninger. Det ene var det Billed, der fulgte ham ovre
fra København, fra Møderne hos Rørdams, og uventet kunde
titte frem overalt, hvad han saa tænkte paa eller saa. „Min
Ulykke er overhovedet, at i den Tid, jeg gik frugtsommelig med
Ideer, da forsaa jeg mig paa Idealet, derfor føder jeg
Vanskabninger, og derfor svarer Virkeligheden ikke til mine
brændende Længsler; — og Gud give, at det ikke blot ogsaa bliver
Tilfældet i Kærlighed; thi ogsaa der griber en hemmelig Angst
mig for at have forvekslet et Ideal med en Virkelighed. Gud
forbyde det! Endnu er det ej Tilfældet."
„Men denne Angst,1 som gør, at jeg saa gærne vilde vide det
Tilkommende forud og dog frygter det."
Det samme i en anden Tonart: „Jeg saa paa Vejen til Aarhus
et saare grinagtigt Syn: to Køer, der var bundne sammen, kom
i kort Galop os forbi; den ene bissede og havde geniale Sving
paa Halen, den anden var, som det lod, mere prosaisk og rent
fortvivlet over at maatte deltage i de samme Bevægelser. —
Er ikke de fleste Ægteskaber saaledes indrettede?"
Det andet stadige Emne, Genstand for hans kresende
Tanker, var det gamle Fædrenehjem, han nu skulde se, og alle de
ikke blot Minder om Faderen, men Mærkepunkter og
Grænsedrag i hans egen Bevidsthed, som dertil var knyttet.
Betegnende er den overstrømmende Følelse paa engang af sin egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>