Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
den skulde gøre sig vigtig og fortælle hende, at jeg endnu
tænker paa hende. Det var jo en ret taknemlig Rolle, som vel
kunde friste."
Brevet og dets Virkning blev delvis en Skuffelse for
Afsenderen. Thi vel skaffede det ham efterhaanden en Række
Meddelelser om hende og hendes ydre Forhold, men tillige paadrog
det ham i Emil Boesen en fortrolig Halvmedvider, der var til
Ulejlighed med sine gode Raad og velmente Forsøg paa at
kigge ham i Kortene og være hans Sjælesørger.
Korrespondenten i København maatte derfor stadigt vises til Dørs. Dette
tager en uforholdsmæssig Plads i Søren Kierkegaards Breve
og gør dem — trods deres mange gode Enkeltoplysninger om
hans Forhold i Berlin — til mindre paalidelige Udtryk for hans
virkelige Sjælstilstand. De er hastigt nedskrevne, straks efter
Modtagelsen af det, hvorpaa de afgiver Svar, men de er næsten
altid i Dækstilling, blot med de dertil hørende Modstød og
Riposter over for Genpartens Blottelser. Hans Enetaler i
Journalen er derfor maaske fuldt saa troværdige; den var tavs som
Graven, tirrede ikke ved at svare.
Derimod har Brevene et Ekstraindhold, der giver dem en
anden Interesse. Emil Boesen havde nylig haft en Hjertesorg
i Form af fejlslagne Forhaabninger om en Kvindes
Genkær-lighed. Dette var maaske en Grund til, at Søren Kierkegaard
i Forvisning om Forstaaelse havde tyet til hans Hjælp. I hvert
Fald blev dette Emne i Brevene den Fælled, hvor Søren
Kierkegaard drev Samtalen ind, naar den i Modpartens Mund
truede med at blive for nærgaaende mod hans egen Kornmark
og Forsøgsplantning. Paa den fremmede Grund udfoldede han
alle sine bedste Egenskaber som prøvet Ven og klartskuende
Raadgiver-. Begges ensstillede Lodder dannede endelig den
bedste Modsætning og Baggrund, naar han til Slut rev sig løs
og forsvandt i en kaad Spas, idet han istemte Opsangen:
„Hurra for mig og Dig — siger jeg, — den Dag forglemmes
aldrig."
Ved Hjælp af Brevene og Journalen i Forening maa vi da
søge at blive klar over hans virkelige Sindstilstand i Berlin.
Udadtil saa den ud som i København, og som han af og til
søgte at anslaa Tonen ogsaa over for BoesenJ: „Hurra for mig og
Dig, siger jeg." Han var tilsyneladende blot den muntre
Levemand. „Her i Berlin er jeg i Omgang med de Danske altid
munter, glad, overgiven, „morer mig kostelig" etc. Og bruser
det end indeni mig, saa det stundum er, som vil mine Følelser
ligesom Vandet bryde Isen, som jeg har lagt om mig, sukker
det en enkelt Gang inde i mig, ethvert Suk forvandles øjeblik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
