Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
handler kvinden som en paria. I kampen for
tilværelsen trænges ofte kvinden væk av manden, men hun
gir allikevel ikke tapt og forfølges ofte derfor med hat
av manden, fordi han anser hende for en ubehagelig
konkurrent. Det er især overklassens mænd, som
op
træder mest forbitret mot kvindens deltagelse i arbei- /
det. I de sidste aartier har den opfatning, at kvinden
er et likeberettiget samfundsmedlem, grepet sterkt om
sig inden de klassebevisste arbeideres rækker. Den
klassebevisste arbeider forstaar, at den økonomiske
utvikling i vore dage tvinger kvinden til at optræde som
mandens konkurrent, og han vet ogsaa at det vilde
være likesaa absurd at negte kvinden at arbeide, som
at stemme for et forbud mot anvendelse av maskiner.
Han forsøker derfor at oplyse kvinden om hendes
stilling og opdrage hende til stridskamerat i proletariatets
befrielseskamp mot kapitalismen. At dette slavearbeide
i industri, handel og fabrikvirksomhet virker
ødelæggende paa kvinden er indlysende; som kjønsvæsen lider
hun mere end manden, hjemmet ødelægges og
barneopdragelsen forsømmes. Dette er selvfølgelig især
tilfælde for de gifte kvinder som arbeider for at gjøre
mandens lille fortjeneste litt større, og disse kvinder er
specielt velkommen for arbeidsgiveren.!?
1 »Hr. E., en fabrikeier, har meddelt mig at han sysselsætter
udelukkende kvinder ved sine mekaniske vævstoler; han gir altid de gifte
kvinder forrangen, især de som har familie hvis underhold paahviler dem;
de er meget opmerksommere og flittigere end de ugifte og tvungne til
at anstrenge sig til det yderste for at skaffe det nødvendige til livsophold.
Paa denne maate vendes de for den kvindelige karakter udmerkede dyder
til hendes skade — saaledes blir det sedelige, det fine i hendes natur
aarsak til hendes slaveri og lidelser.« Tale av Zord Ashley om
ti-timersloven i 1844. Citert av Kar? Marx i »Das Kapital«.
u
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
