Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Uten tvil uttalte den radikale Chaumette hvad de
fleste av vore dages mænd tænker. Det er mandens
egoisme som talte ut av Chaumettes ord.
Efter revolutionen hvilte kvindernes krav om
likestilling i mange aar.
Den første petition for kvindernes stemmeret
fremkom i England i 1832 og forsvartes av Robert Peel.
I aaret 1867 foreslog John Stuart Mill for første gang
i det engelske parlament, at alle skattebetalende
kvinder skulde faa stemmeret. Forslaget blev forkastet med
194 mot 73 stemmer.
I vore dage er forholdene meget forandret. For
øieblikket findes der mange land rundt i de forskjellige
verdensdele hvor kvinderne har mer eller mindre
utstrakte politiske rettigheter. I de fleste stater i
Amerika har kvinderne stemmeret og har allerede i flere
aar hat sine repræsentanter i de forskjellige
institutioner. I Ny-Zeeland fik kvinderne allerede i 1893
politisk stemmeret og deltar meget livlig i
parlamentsvalgene, ja til og med mere aktivt end mændene. I
Tasmanien fik kvinderne i 1884 kommunal stemmeret
og i 1895 fik de i Sydaustralien politisk stemmeret. I
Norge, Sverige og Finland har ogsaa kvinderne
stemmeret, dog med visse indskrænkninger.
I England har kvindernes stemmeretskampe en hel
historie bak sig. I 1884 forkastedes
kvindestemmeretsforslaget med bare 16 stemmers majoritet. I 1897
vedtoges forslaget i underhuset, men blev avslaat av
overhuset. I de sidste aar har kvindebevægelsen i
England vokset slik at der nu staar voldsomme kampe
mellem sufragetierne og ordensvernet. Mange av
kvindebevægelsens ledere er sat i fængsel og idømt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
