Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
av 15 mark pr. dobbelt centner repræsenterer en
pengeværdi paa 180 mark. Hvis utgifterne ved
sorteringen beregnes til høist 4,40 mark, saa blir der
tilbake en ren nettorndtægt av 175,60 mark pr. hektar
paa kornet alene selv om man zkke medtar 1
beregningen den øgede indtægt av halm og avfald. Av en
række forsøksresultater sluttet Riimker videre, at man
ved at utvælge den for hvert distrikt mest skikkede
sort gjennemsnitlig kunde høste mer og forhøie
utbyttet. Ved:
rug =2300-700 kg.korneller omkr.42-98 mk.pr.hektar
hvete 300-800 » » > >» 25120 > > 2
byg = 200-700 » >» > » 34-110Q ? > >»
havre 200-1200 > » » » 26-156 » » »
Lægger vi altsaa sammen merutbyttet ved sortering
av sædekornet og rigtig utvalg av sort saa ser vi
altsaa, at der i hveteproduktionen alene kunde opnaaes
en stigning i utbyttet av omkring 1500 til 2000
kilogram korn eller omkring fra 220 til 295 mark
pr. hektar.
I et skrift «Det tyske landbruks fremtid» paavises,
hvilke vældige merindtægter man kunde opnaa av
næsten alle landbruksprodukter, hvis man bragte
jorden til at yde mer ved rikelig og fagmæssig
gjødning, ved at tilføre jordbunden mineralske
gjødningsstoffe, superfosfat, tomasfosfat, kainit og fosforsyre.
Paa den tyske hvetemark kunde paa denne maate
meget vel opnaaes en gjennemsnitshøst paa 36
dobbeltcentner, paa rugmarken 24 dobbeltcentner pr. hektar.
En betraktelig del av det nuværende rugland kunde
ogsaa ved bedre gjødning og bearbeidelse utnyttes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
