Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Frøken Jensen, skreg Præstefrøkenen fra Vejen.
Frøken Jensen fór op. Frøken Jensen blev altid
tungsindig, naar hun saa’ en Jernbane. Hun kunde ikke
taale at se „noget drage bort“.
— Virkelig et net Menneske, sagde Fru Abel henne
paa Vejen.
— Meget almindelig Forvalter, sagde
Præstefrøkenen, hun gik med Fru Bai under Armen. Nette
Hænder havde han.
De to Kyllinger gik bagest og skændtes.
— Hej, Frøken Jensen, hvor De ta’er Fart, sagde
Præstefrøkenen. Frøkenen sprang som en Ged mellem
Vejpytterne langt forude. Hun viste stærkt sine
jomfruelige Ben paa Grund af Efteraarsvæden.
De gik langs den lille Stump Skov. Ved
Vejdrejningen sagde Fru Bai Farvel.
— Aa, hvor den dejlige Kone ser lille og nusset ud
i det store Sjal, sagde Præstefrøkenen og langede sig
frem over hende igen.
— Farvel...
— Fa’a’a’rvel...
— Hun taber ikke Vejret af det, hun skal ha’ sagt,
sagde Ida-Yngst.
Præstefrøkenen fløjtede.
— Nej — dér er Kapellanen, sagde Fru Abel...
God Aften, Hr. Pastor... God Aften...
Kapellanen tog til Hatten. Man maatte dog hilse paa
den tilbagekomne, sagde han.
— Naa, Frøken. — Og Befindendet!
— Tak, sagde Frøken Abel.
— Og De har faaet en Konkurrent, Hr. Pastor, sagde
Fru Abel.
— Saa? Hvor?
— Kiær hentede sin ny Forvalter — rigtig et
tiltalende Menneske. Ikke Frøken Linde?
— Aa ja...
— Prima, Frøken Linde?
— F. F., sagde Præstefrøkenen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>