- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
37

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

37 VED VE]EN
Frøken Jensen var i en ny Chignon, hun havde for-
æret sig selv til Jul. Hun bar nu Haar af tre Nuancer.
Frøken Jensen blev lidt efter lidt glad ved sig selv.
Efter Bordet, medens Træet blev tændt, forsøgte
Lille-Bentzen at springe Buk over Marie-Pige ude i
Køkkenet.
Katinka gik stille om og gav sig god Tid med at
tænde. Hun vilde ogsaa nok være lidt alene.
— Gud véd, om Huus har faaet vores Pakke, sagde
hun. Hun stod paa en Stol og tændte an med en Voks-
kerte,
I sidste Nu tog hun et Fichu fra sit Bord — hun
havde faaet det sendt fra en Søster — og lagde det
hen til Frøken Jensen. Der saa’ saa fattigt ud paa Frø-
ken Jensens Plads; hun delte Sofaen med Lille-Bent-
zen.
Katinka aabnede Døren til Kontoret, og de kom ind
til Træet.
De gik omkring og saa’ paa deres Ting, takkende og
halvgenerte. Frøken Jensen hentede smaa Silkepapirs-
pakker frem fra Spaankurven og lagde dem rundt paa
Pladserne.
Marie-Pige kom ind i hvidt Forklæde. Hun gik rundt
med sine egne Presenter i Favnen og følte paa Gen-
standene rundt i Krogene.
Ottetoget blev ekspederet, og de sad igen i Stuen.
Træet brændte stadig i sin Krog.
Der var meget varmt og oset derinde af de mange
Lys paa Træet.
Bai halvkæmpede med Søvnen og sagde:
— Man bli’r skakmat af den Festivéren, Frøken Jen-
sen, al den Juleglæde mætter, sagde han.
De var alle døsige og saa’ paa Klokken. De to Damer
begyndte stadig igen at tale om Presenterne, hvordan
de var arbejdet.
— Jeg tror, jeg vil gaa ind og se, hvordan man har
regeret Verden, sagde Bai. Han slap ind i Kontoret.
Lille-Bentzen sad og sov paa en Stol under Pibebrættet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free