Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
47 VED VEJEN
Frøken Agnes spillede tyk Mand i Husmandens Ben-
klæder og bagefter Grønlænder med Katinka til Grøn-
lænderkone.
— Dejlige Kone, sagde hun, De er ikke snærpet.
De dansede Pingasut, saa Katinka var helt ør. Fru
Bai var saa glad, at hun næsten var kaad.
Ida- Yngst stod for det andet Parti. Det var mest no-
get med Harem eller med et stort Badested. Hvor det
saa var, blev Ida-Yngst favnet og trykket af en tynd-
slidt blond Sekondløjtnant.
I Dørene stimlede de ældre sammen og saa’ til. Uden-
for Salsvinduerne i Haven stod Avlskarlen, de to Hus-
mænd og Drengene og grinte ad deres „knøv“ Frøken.
Gamle Pastor Linde gik til og fra
:
— De morer sig, de morer sig, sagde han og gik
hen mellem de ældre.
Enkefru Abel saa’ efter Pastoren ; hun sad ved Siden
af Møllerens Frue:
— Ja, her er livligt.
— Ja, sagde Møllerens Frue. Et livligt Præstehus.
Tonen var lidt streng paa „Præste“.
Hendes Helene stod ved Siden af sin Moder. Hun
vilde helst være fri for at lege med.
Møllerens havde bygget nyt Stuehus og vilde opad.
De gav to Selskaber om Aaret, hvor Folk sad i Kreds
og stirrede paa de nye Møbler. Alt blev ved at være
nyt.
Paa alle Møblerne var der Ting og Stykker, Frøken
Helene havde forarbejdet.
Til daglig boede Familien i en Stue, i „Gammellæn-
gen“. En Gang om Ugen blev der lagt i Stuehuset, for
at Møblerne ikke skulde tage Skade.
Frøken Helene var eneste Barn. Hun var opdraget
af Frøken Jensen med særligt Hensyn til Undervisning
i fremmede Sprog. Hun var den eleganteste Dame paa
Egnen, med udpræget Smag for Guldprydelser. Til alle
Toiletter var hun, inden Døre, i graa Filtsko og hvide
Bomuldsstrømper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>