Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 54
— Jeg gaar ikke ud med Ida mere, Mo’er, sagde
Louise-Ældst. Jeg gør ’et ikke — det si’er jeg dig —
det er en Skandale for alle Mennesker.
— Fordi man la’er dig sidde. Jeg skulde vel gøre
dig Selskab — ikke?
Enkefruen blandede sig aldrig i Stridighederne. Hun
vidste, det maatte dog til, mens Papillotterne blev sat
i Haaret. Hun gik stille rundt og lagde Kyllingernes
Tøj sammen.
Man bli’r s’gu træt af den megen Jubileren,
sagde Bai. Han var ganske stiv i Benene, mens de gik.
Katinka svarede ikke. Tavse gik de hen ad Vejen
hjem.
III
Det var hen i Foraaret.
Om Eftermiddagen hentede Præstefrøkenen Katinka,
og de gik ned til Aaen. Ved Bredden under et Par Pile
tæt ved Banens Bro havde Lille-Bentzen slaaet en
Bænk op. Der sad de og arbejdede til Eftermiddags-
toget kom. Konduktørerne paa Strækningen kendte dem
og hilste.
— Det bedste var at rejse, sagde Agnes Linde og saa’
bort efter Toget. Jeg tænker paa det hver Dag.
— Aa, men, Agnes . .
.
— Jo, det var det bedste for os begge to —
enten han eller jeg ... tog afsted.
Og de taler for tusinde Gang om det evige Tema.
Det var en Dag i Midten af Vinteren. Agnes Linde
og Kapellanen kom forbi fra Dammen, hvor de løb paa
Skøjter, og saa skulde Kapellanen ind med et Brev og
faldt i Snak med Bai.
Agnes kom ind i Dagligstuen med Skøjterne paa Ar-
men. Hun var meget kort og sagde bare „Ja“ og „Nej“
til, hvad Katinka spurgte om ... Hun havde saa staaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
